Så nåede vi vejs ende for denne gang

Så sidder vi her i udkanten af Los Angeles og i morgen går det imod Danmark.

Det er altid vemodigt, at skulle erkende, at en ferie er slut og især en ferie, som denne, som vi alle har glædet os meget til. MEN - det kan altså ikke ødelægge vores oplevelse,at det har været en fantastisk ferie. Som Cille sagde så var hun klar til 3 uger mere. Det har været en god ide, at tage lidt fra den gamle tur med i denne tur - for dels kan man bedre nyde det men der er nu engang noget med, at genkendelsens glæde er super stor.

Bilen vi har haft er en Nissan Armada med V8 motor.5,6 liter og 317 HK. Med masser af plads og dermed lidt parkeringsproblemer. Den er så høj, at vi ikke kan se henover den....  Men det har været en fornøjelse, at køre i den og med ca. 8 km/l er det vel nogenlunde. Jeg nyder naturligvis, at se de fede amerikanske biler der kører herovre. MEN. Jeg lavede lidt lommestatistik en dag i et p-hus i las vegas. Jeg gik langs en række med biler og talte, hvor mange biler der var amerikanske og hvor mange der var fra østen. Talte faktisk bilerne fra europa med til amerikanske. Det var i alt 35 biler og de 24 var fra østen. Så man må sige de har taget markedet derovre. Det var ikke et særsyn for der er virkelig mange toyota - nissan - kia osv

Men lastbilerne er en historie for sig selv. Muligvis er Cille og Thomas lidt træt af det - men sidste gang vi var her fik vi ikke taget et billede af en rigtig lastbil og det skulle ikke ske igen. Så i god tid - læs i dag - fik jeg listet ind på en rasteplads og fik billeder af nedenstående smukke lastbil. Da chaufføren kom ud fra tanken gik straks til mig og spurgte, hvorfor jeg tog billeder af hans truck - han var jo nervøs for, at han havde gjort noget forkert. Men han fik en forklaring og vi fik en lille snak om det. Amerikanerne elsker at snakke med os og det er en fornøjelse.

Jeg har siden vi var i Kingmann måtte høre på, at Gitte og Cille havde lyst til at få Ribbs igen (revelsben). Så her til aften gik vi på fin restaurant og de fik deres ønske opfyldt. Thomas ville have haft en "full reck" med 21  ben - men der var udsolgt så han måtte nøjes med 16, som de andre. Der var rigeligt. Sjældent Thomas er så mæt  :o)

Efter vi forlod San Francisco kørte via highway 1 til Monterey. Vi gjorde en del holdt undervejs da det er verdens smukkeste tur - men vejret var slet ikke med os og slet ikke med fotografen. Men lidt blev det til og preben må se om han kan klare dem. Vi gjorde holdt i Moss Landing lige nord for Monterey. Det gjorde vi primært fordi Gitte spottede en enkelt søløve. Bremsen i og rundt med den store bil og kameraet i den ene hånd - den skulle ikke undslippe.

 Det viste sig, at den havde selskab af mellem 50 og 100 af sine bedste venner. Vi parkerede i havnen, som var et vidunderligt sted med smuk udsigt og masser af liv, som der skal være i en havn. De lokale havde lavet en rampe til søløverne og den blev flittigt brugt. Men der var søløver i hele havnebassinet og kajakroerne må have haft en sjov tid. Jeg fik lidt foto af dem og vi spiste på den lokale fiskerestaurant. Der kom selvfølgelig også lidt andet forbi kameraet. Måske Preben eller andre kan artsbestemme....

 Efter en dejlig pause tog vi videre mod Marina, som vi skulle bo i. Den ligger ca et kvarter fra Monterey og var egentlig et dejligt sted. Vi boede på Ramada og det adskilte sig ikke meget fra de andre. Selv morgenmaden er tæt på, at være det samme koncept. Thomas og Cille ville træne deres krop lidt og det skulle vi andre ikke udsættes for - så Gitte og jeg tog til Monterey og så på herlighederne. Vi fandt med besvær en p-plads ved havnen, som naturligvis skulle besøges.

De har som Frisco en Fishermann's Warf, hvorfra det meste sker. Vi gik derover og straks så Ole der var lidt i luften man kunne fotografere og hørte straks, at hed var der også søløver. Gitte fik hurtigt øje på dem bag en restaurant, og de kunne som det forrige sted kravle op på en platform og nyde livet og solen, hvis den var fremme. Det var den ikke for det var henad aften - med der var masser af dem. Et par af dem havde kravlet op på et smalt hegn rundt om platformen og lå der og sov som sten. Utroligt de kunne komme derop og ikke mindst holde balancen.

Havnen summede af liv og en skøn stemning. Vi så de mange turbåde. Nogle arrangerede rundtur i havnen i båd med glasbund. Nogle fisketure på stillehavet og andre ture på stillehavet for at spejde efter hvaler. Vi snakkede kort sammen og besluttede, at bruge de mange penge det kostede, at komme derud og se efter de store dyr. Med risiko for ikke at se noget og risiko for, at især Cille ville kunne blive dårlig. Jeg sagde til den søde pige der solgte os billetterne, at jeg ville komme efter hende hvis ikke vi kom til at se en hval eller andet. Det kunne jeg bare gøre, for hun mente at der var gode odds (eller også havde hun fri dagen efter). Hun sagde samtidig, at der var mellem 10 og 12 grader derude på det kæmpestore hav. Så vi måtte nok finde lidt varmere tøj frem sagde mens hun kiggede på os i bare ben og fødder - som de eneste tror jeg den aften.

Nedenfor en af de fugle jeg blev mest betaget af. Den brune pelikan. Den adskiller sig fra andre pelikaner på et par områder. Dels farven - de andre en hvide. De andre jager i flok ved at drive deres bytte frem og så fange det ved at bruge næbet som net. Denne styrtdykker mod sit bytte. En meget elegant flyver, som kan glide og glide i det uendelige. Men klodset når den eks. skal lande, hvor den ofte faldt i vandet igen.

Vi tog hjem og Cille synes heldigvis det var en super ide, selvom hun da kunne risikere, at blive søsyg.

Vi samlede alt hvad vi har af tøj og tæpper i en pose - fra DP danmark - og så var vi klar. Ikke meget tøj vi fik brug for da der egentlig ikke var særlig koldt derude. Vi var super heldige med vejret. Ikke en vind rørte sig og de eneste bølger stammede fra dønninger eller fra andre både, der kom forbi. Der var en del fugle der var der langt ude på vandet. Nedenfor nogle af dem..... Mener at have set dem på færøerne.

Vi havde ikke sejlet længe før de første delfiner viste sig - men ikke så tæt de kunne fotograferes og man ved altså aldrig hvor de stikker hovedet op næste gang. Efter ca 30 minutter vinkeltret på kysten viste den første blåhval sig. En kæmpe på mere end 100 fod (30 meter) og en vægt på op til  200 tons. KÆMPE. Og når de puster ud rejser der en søjle i vandet, som kan ses op til 4 kilometer væk. Det er faktisk de vandsøjler, som bådene besætning spejder efter for, at finde kæmperne derude. Jeg ville super gerne have set og fotograferet deres hoved, men det lykkedes ikke. Til gengæld var det er helt speciel tur, hvor de rigtig mange gange blottede halen efter 4-5 vejrtrækninger. Halen er over 6 meter bred. På ryggen har de en meget lille 40-50 cm stor rygfinne, som normalt ligger ned. Vi så blåhvalen nogle gange.

Derefter kom der to pukkelhvaler (tror jeg) og de fulgtes ad. Dem så vi nogle gange og den sidste gang var den måske 8-10 meter fra båden - så kunne man rigtig fornemme deres størrelse. Hullet de puster luft ud med er kæmpe store og der er to af dem. De flytter sig under vandet og når de så kom op fik skipper travlt at sejle hen til dem. Men alt i alt en helt fantastisk tur, hvor tiden fløj afsted. Som bifangst så vi den enorme albatros og som lidt sjældent en Ocean sunfish. Her i danmark kendes den artsfælle bedst som klumpfisken. Men det var en underlig en.

På vejen ind talte jeg med en af besætningen, som fortalte lidt om alle de dyr, der er i og omkring havnen i Monterey. Det er helt vildt. Vi tog lige over og kiggede lidt på sælerne, som holdt til et lille sted helt for dem selv. Han fortalte også, at søløverne benyttede højvande til at komme op på bjælker, der holder molerne - og så blev de bare liggende der hele dagen. Så underligt ud - de var vel 2 meter over vandspejlet. Nedenfor et billede af havodderen, som er helt fantastisk i vandet. Den svømmer og dykker til det perfekte og ligger efterfølgende der på ryggen og spiser byttet.

Cille og jeg var blevet noget forbrændte af solen selvom vi ikke lige havde opdaget det - jeg skulle vist have brugt min sædvanelige faktor 1000.

Sengetid og tidlig op for at køre hertil LA. Vi sluttede dagen med et kort besøg i et kæmpe outletcenter der ligger lige om hjørnet. På vejen hertil (5 timer) var det en meget frodigt agerland. Kæmpe store arealer med vindruer. Den ene mark var mindste tyve kilometer lang og på begge sider af vejen. Men også rigtig mange marker, hvor der blev dyrket alt muligt og det så ud som på primitiv vis. Der gik hober af mennesker med hver et lugejern og ryddede ukrudt - og flere steder gik de og såede små planter med håndkraft. Og så på marken ved siden af kørte en kæmpe traktor med bælter. Ikke til at forstå - kun kunne jeg se, at alle dem, der gik på markerne var meget mørke og sikkert mexicanere.

De andre sover nu og om lidt må jeg samme vej. Dette indlæg bliver det sidste her fra USA. Laver nok lige en opsamling senere, som lige samler det hele. Tusind tak til jer der har læst med og hermed en stor tak til Gitte - Thomas og Cille for uden dem var det ikke blevet det samme.

San Francisco

Så gik vores to dage i denne store by.

Den første dag tog vi bilen til Fishermanns Warf. Det største problem var at finde et sted at sætte bilen - men vi fandt et parkeringshus, hvor vi fandt en plads øverst oppe. Så vi gik en skøn tur langs havnen og så på mennesker og på udbudet af "billige" varer. Flerer af fotohandlerne hev mig ind i deres butik - de mente lige de havde en linse jeg ikke kunne leve uden - men det havde de alligevel ikke. Enter er deres udvalg for lille eller også har jeg for mange objektiver. Men sjovt at høre dem fortælle om de vildt  billige priser de har og så se prisskiltene - de er mindst på højde med priserne hos den lokale fotohandler i Næstved.

Desværre har der ikke været tid til, at se på et par solbriller til mig - noget jeg ellers virkelig mangler - men måske senere på turen.

Vi gik naturligvis til Pier nummer 39 for at se søløver. Det var hurtigt overstået denne gang. Der lå 2. Underligt antallet kan svinge så voldsomt, men der er nok ingen der kender svaret.

Den dag var vejret virkelig flot med sol og varme og alligevel hand der dis over Golden Gatebroen. Træls når nu vi gerne ville have et billede uden dis.

Vi fik set kunstneren,der maler med sprayflasker. Han er fantastisk dygtig og får et smukt motiv ud af det hver gang.

Vi snakkede lidt om det og besluttede at tage ind i byen og gå en tur i Chinatown. Skal love for at den lørdag var der andre end os der var ude at køre i bil....... Men med stort besvær fandt vi et parkeringshus under et meget stort fint hus. Vores bil fik lige et sikkerhedscheck inden vi fik lov at køre ned - men fint sted og billigt. Det billigste vi har besøgt - 12 dollar for lige så lang tid vi ville. Det er nogenlunde prisen pr time de andre steder vi har parkeret.

Vi gik en dejlig tur sammen med alle de andre i China Town. Vi gik forbi en kirke og Thomas stak lige hovedet indenfor. Der var bryllup og vi gik da indenfor og deltog i et par minutter. Amerikansk bryllup af 2 kinesere. Sjovt lige at opleve. Vi fandt et sted at stille sulten. Men for Thomas er det kun midlertidigt.....

Vi gik videre og så på lidt t-shirts.  Men heller ikke her fik vi set på solbriller til mig. Vi fik handlet lidt og fandt bilen igen.

Myten siger jo, at hvis man bliver træt af, at gå på de stejle veje i SF så læner man sig blot op ad dem. Her illustreret af Thomas.

Så ville Thomas ved gud gerne ned i midtbyen for at besøge en butik der betød meget for ham........ Nå men afsted med den lille bil og starte søgningen efter en p-plads. Det første hus tog ekstra betaling fordi bilen er så stor så ud igen. Det næste sted måtte vi prøve 3 gange inden vi kunne få bilen ind på en af de pladser der er beregnet til en fiat 500 (som ville kunne stå på tværs i bagagerummet i vores bil).

Vi splittede os op og aftalte en tidspunkt. Gitte og jeg gik lidt rundt og endte i en butik, hvor jeg købte en enkelt klædningsgenstand. Gitte skulle lige se på noget så jeg ventede udenfor. Da den samme bus var kommet forbi 4 gang og den samme hjemløs havde talt til mig, som jeg også var hjemløs tænkte jeg, at jeg hellere måtte kigge indenfor. Hun fortalte ikke hvad der var i posen - men kun der var lidt problemer med kasseterminalen......

Vi fandt mødestedet, som var ved starten på kabelbanen. Da vi var på havnen var der mindst en times kø og det var der også her kl 19. om aftenen. Helt vildt så populært det er at prøve den spændende tur. Thomas og Cille havde for første gang ingen pose med - men det var fordi indkøbet kunne være i skuldertasken.

Tilbage til hotellet og ud og finde et sted vi kunne få en lille smule at spise inden vi fandt hotellet og gik til ro. En lang dag.

Næste dag i SF spiste vi morgenmad samme sted som dagen før. ET rigtig Amerikansk sted med en skøn tjener, der med kartofler i munden rigtig kan sige "sweetie" og "maam" og "Girls" og alle får en lille kommentar, men vi synes hun er herlig. Hun har vist desværre fri i dag så vi må nøjes med deres mad. Morgenmaden består typisk af pandekager - røræg og bacon.

Vi startede bilen for at køre en tur mod nord og nyde det smukke landskab der er nord for Golden Gate. Turen over broer gik meget langsomt pga trafik - men der er vildt mange der går og cykler over broen. Men disen hang tungt over det øverste af broen.

Vi kørte af nogle snoede veje til en naturpark der hedder Muir Woods. Det er det sydligste sted man kan opleve Redwood træer. Sidst så vi Giant Sequia, som bliver enorme i diameter. Disse Redwood er verdens højeste træer, som bliver op til 115 meter høje og også med en diameter der er enorm. De havde anlagt en fantastisk sti mellem træer og langs en lille å. Thomas og Cille ledte efter hule træer, hvor de kunne gemme sig i. En meget dejlig tur på et par timer. Vi sluttede med en kop kaffe og thomas fik lidt at spise.

Jeg havde læst, at det ikke var en god ide, at komme der i weekends og skal love for, der var kommet mange mennesker imens vi havde gået rundt. Vi så det mest da vi kørte derfra for der holdt biler langs vejen flere kilometer væk. Men vi var heldige at holde næsten lige udenfor indgangen.

Herfra kørte vi til Muir Beach. En strand lige ud til stillehavet og et superskønt sted, hvor de lokale badede og luftede hunde. Disen hang tykt nogle meter over hovedet på os men vi kunne da nyde det alligevel. Cille fik tøj fra Gitte - Thomas og Ole og til sidst lykkedes det, at hun kunne holde varmen. Vi så lidt fugle på stedet. Måger - Pelikaner og Gribbe. Faktisk så vi 12 gribbe på samme tid. Surt der ikke var ordentligt lys så vi kunne fotografere dem.

Derfra kørte vi lidt mod nord af Highway 1 for at nyde den fantastiske udsigt - som var ødelagt af disen. Vi vendte og kørte den mest snoede vej jeg har kørt tilbage til Golden Gate, som igen var dækket af dis. Vi besluttede os for, at gå en aftentur på havnen langs Fishermann Warf og Gitte havde et sted hun gerne ville se. Vi fandt nemt et parkeringshus, hvor vagten checkede højden inden vi kørte ind - få cm luft så den var OK. Vi måtte jo stole på ham og kørte ind.  3-4 pladser måtte opgives men vi fandt et fint sted.

Vi startede med at spise noget dejlig mad på et spændende amerikansk sted i 50'er stil og med 50'er musik.

Vi gik lidt frem og tilbage og jeg var nødt til at købe en trøje for at holde varmen. Derefter tilbage til hotellet og tidlig sengetid. I dag starter turen sydpå mod Monterey, hvor vi skal overnatte et par dage.

De store modsætninger......

Efter vi forlod Vegas var vi jo i Mammoth Lake.

Et rigtig dejligt sted. De andre tre brugte det meste af en dag ved poolen, mens jeg kørte lidt rundt og nød det smukke landskab. Det er et frodigt landskab med mange skove og mange små søer. Jeg gjorde holdt ved en af dem og gik lidt rundt. Rigtig mange sad og fiskede efter lidt ørred i søen. Talte med en familie, som beklagede sig over, at der ikke var fisk i den "f*****" sø. Dertil måtte jeg svare, at 50 meter henne ad bredden var der to ældre gutter, der havde fanget 10-15 stykker. Han mente det var fordi de stod et forkert sted - jeg sagde det måske var en ide, med en krog på linen......

Jeg ville jo ikke fange fisk - men gerne tage lidt gode billeder af fugle og dyr. Men det har ikke lige været den store succes jeg har haft i år. Men lidt blev det til og Preben kommer på arbejde når jeg kommer hjem. Men herunder et par billeder.

Jeg kørte lidt rundt inde i en kæmpe skov. Det er helt tilladt og der er endda små skilte så man kan finde rundt og ikke mindst ud igen. Det var meget sjovt og rundt omkring i hyggelige afkroge var der en del der havde parkeret deres autocamper og slået lejr. Så hyggeligt ud.

Jeg tog også op til der hvor gondolen flytter folk på skiferien. Nu bragte den turister op i bjerget - men der var da sne så de kunne kaste med den. Deroppe var det et eldorado af cyklister. De fleste på vejene - men rigtig mange på moutain bikes på stier i skovene. Så fedt ud. Men som billist måtte man passe på.

Da jeg kom tilbage lå de 3 solhungrende stadig ved poolen - så de har da fået lidt af den lyst styret..... Jeg satte mig derned i 10 minutter og talte med nogle andre turister, som fortalte, at på en nærliggende campingplads kom bjørnene hver dag. Vi blev hurtige enige om, at vi måtte derop efter aftensmaden, som thomes og cille igen lavede på den opstillede grill. Lækkert og vi var alle enige om, at det var fedt ikke at skulle på restaurant og spise.

Af sted mod bjørnen. Det var et skønt sted med camping langs en sø og helt op ad bjerget. Bjørnene skulle mest husere langs bjerget. Vi talte først med en Mexicaner, som havde set en for ca en time siden - øv. Senere talte vi med en flink dame fra el salvador. Hun havde boet der nogle uger og fortalte, at bjørnene kom hver eneste nat rundt på pladsen og samlede mad. For tiden var det en mor med to unger. Hendes søn på ti år havde åbnet deres camper en dag og så stod hun lige udenfor og brølede af ham. Han blev lidt bange......  Bjørnen havde bidt i hendes fiskering, som hun brugte når hun fiskede. Det kunne den ikke holde til. Hun mente det var fordi den havde lugtet af fisk. Så den nye måtte indenfor om natten. De havde også en lys bjørn på stedet. De huserede mest langs søen, hvor den stjal fisk fra lystfiskerne...... Jeg spurgte om ikke de var farlige, men det svarede hun nej til, hvis bare man holdt lidt afstand. Men folk var trætte af dem og larmede og råbte for at få dem væk. For år tilbage havde man indfanget bjørne på samme sted og kørt dem laangt væk for at slippe for dem.

Men da de først kom frem om natten besluttede vi os for at køre hjem og spille spil. Lad mig lige indskyde, at pigerne ikke længere gider spille imod os........

Dagen efter stod den på Yosemite Naturpark. Smukt sted og vi nød dagen. Vi forsøgte naturligvis at spotte bjørnene, men i år gik den ikke. Vi må nyde vi så ham sidst. Der var mange mennesker da vi først nåede frem til selve parken - så vi kørte op til et af de store vandfald. Thomas os Cille smed skoene og gik på vandring på stenene op til selve vandfaldet og kravlede endda lidt op. Godt gået.

Jeg gik lidt på opdagelse i skovene lige omkring og der var heldigvis lidt lokale fugle jeg kunne skyde.

Da  de langt om længe kom tilbage tog vi afsted mod Merced, hvor vi skulle overnatte. Vi fandt et dejligt hotel og for første gang havde Hotels.com ikke haft styr på det. Men den må jeg tage med dem når jeg kommer hjem.

Vi tog i byen for at spise - men desværre blev Cille lidt sløj så hun spiste ikke sin mad (den er der så en hjemløs i SF der blev glad for). Sengetid og igen internet der ikke var for godt....... Der var over 40 grader da vi gik i seng. Det var der også om morgenen da vi tog afsted mod San Francisco.

Hertil ankom vi så kl ca 13. Ud af bilen til 15 grader. Skal love for, at det var en omvæltning der kunne mærkes - vi havde selvfølgelig set det på termometeret - men var alligevel lidt overrasket over, at folk havde alt det tøj på. Vi parkerede med stort besvær ved Haigt / Ashbury. Det er et område, hvor hippierne skulle have huseret. Men jeg tror det var for koldt for dem. Men det var nu alligevel et meget spændende område, men musikanter og rigtig mange butikker der handlede med genbrugstøj. Det var et område for de mennesker der ikke synes de almindelige gængse regler gælder. En helt egen tøjstil - med mange punkere - og alternativ er nok det mest rammende ord. Butikkerne bugnede med t-shirts og vandpiber. Udover de lokale var der mange turister, som lige som os, synes det var et område der måtte dyrkes.

 Vi sendte de unge afsted alene, mens vi måtte flytte bilen. Vi fandt en betalingsplads og gik tilbage langs Golden Gate Park. Et sted der er anbefalet i vores bog, som et besøg værd. Det vil jeg ikke på nogen måde anbefale. Det var ikke andet end hjemløse med store hunde der var i den park og jeg følte mig bestemt ikke tryg ved dem. Vi overværede da også et slagsmål mellem to af dem og det var ikke med puder..... Den ene blødte kraftigt ud af munden. TOSSER.

fandt et hyggeligt sted at spise vores mad. En pudsig oplevelse at se, hvor respektfuldt ejeren af spisestedet behandlede en hjemløs, der havde samlet penge nok til et stykke pizza. Mange havde nok sendt ham ud igen - men ejeren gav ham samme behandling, som alle andre gæster får.

Efter det besøg i området tog vi videre. Thomas naturligvis med en klud i posen. Klokken var nu ca 16 og på det tidspunkt er der heftig trafik i midten af San Francisco - men vi fandt da hotellet og fik et værelse. Det mindste på turen, men ligger dejlig centralt og med gratis parkering - hvilket kan koste helt op til 350 kr. pr døgn. Aftensmaden blev indtaget på en lille hyggelig Italiensk rest. De to unge gik i biffen og de gamle gik på Cafe og fik en kop kaffe inden turen gik i seng.

Vi har nu et par dage her  i byen og må se hvad vi får lyst til.

Lukket på grund af velvære.....

Jeg brugte det sparsomme net i går inden de andre stod op og læste nyhederne på Las Vegas News. De ansatte i de to store outletcentre var mere end lykkelige. De havde pludselig fået en ekstra fridag da de to centre besluttede at holde lukket pga ekstraordinært stort salg til enkelte personer. Ja skobutikkerne holdt faktisk to dage lukket.

Årsagen ses på billedet herunder. Det er Thomas og Cilles indkøb til dem selv. Hertil kommer indkøb til andre. Som det ses er vi på den anden side af 10 par sko. Man kan da kun have et par på ad gangen...... Jo men de kan jo altid bruges på arbejde!!!!!

Vildt.

Jeg havde store bekymringer omkring hjemrejsen. Kunne det nu være i kufferten. Men de fik vist pakket det meste ned inden vi forlod Vegas. Så der er håb forude. Gitte og Jeg har handlet lidt - men langt det meste er til Jacob.

Som jeg skrev tidligere var det ualmindeligt varmt i Vegas. Den højeste temp. jeg så der var 47 grader. Og når det samtidig blæser lidt så føles det præcis. som der pustes med en føntørre lige i hovedet. Og det er om at drikke meget væske.

Vi forlod Vegas efter et overdådigt morgenmåltid, som delvis var sponseret af hotellet fordi jeg havde brokket mig lidt. Vi vidste vi skulle ud på en lang tur og den blev lang. 6-7 timers transport til Mammoth Lake. Men det gik nogenlunde. Thomas hyggede sig med Obama og Cille og Stieg Larsson har gang i Mænd der hader kvinder. Pludselig blev den spændende og hun har svært ved at slippe den.

Turen gik over lidt bjerge og vi havde bla. en storslået udsigt til Nevadas højeste punkt, som hedder Boundary Peak. På vejen så vi flere saltsøer og til slut den største Mono Lake, som virkelig er stor. Den har ikke rigtig nogle afløb, så vandet er meget salt og fyldt med mineraler. Rundt på bredden er der flotte skulpture - dannet af mineralerne.

"vinterferie"

Vi kom til Mammoth Lake, som er det største skisportssted i Californien. Men på denne tid ses ingen sne. Men overalt var der fyldt med ferielejligheder - så jeg kan levende forestille mig, at her er skønt om vinteren. Men lige nu er der +40 grader. Hotellet er ganske vidunderligt - men en fantastisk udsigt og pool - OG internet der virker rimeligt. Ikke godt men rimeligt  :-). Vi fik ændret vores reservation fra et "cityhouse" til en lejlighed i selve komplekset. Lækkert. Her har vi to soveværelser og eget køkken. Så mens de unge trænede i fittnes gik Gitte og jeg på indkøb og handlede ind til mad. Vi lavede selv mad og Thomas og Cille grillede bøffer. 1,5 kg. kylling kostede 180 kr. 9 dejlige steaks kostede 70 kr. Så der er ikke noget valg......

Stedet var så dejligt, at vi gerne vil blive en dag mere her. Så jeg brugte lidt tid i aftes i tlf. og fik flyttet / slettet de kommende reservationer. Tror det lykkedes - i hvert fald har jeg sikkerhed for, at vi har et hotel de kommende dage og vi bliver her en ekstra dag. Hvis jeg nogensinde får muligheden for at tage herover bliver det uden reservationer. Måske lige det første hotel - men det er intet problem at finde et hotel her.

Hotellet kan ses her:  http://www.mammothmountain.com/Lodging/JuniperSpringsResort/

Kl. er lidt i 9 om morgenen og jeg har været oppe 3 timer - men har stadig ikke set noget til de unge mennesker. I dag står den vist mest på afslapning ved poolen og i morgen skal vi til yosemite - som jeg glæder mig meget til.

Super dårligt internet herovre......

Siden sidst har det ikke rigtig været muligt, at skrive da vort internet virkelig har været elendigt.

På vejen til Grand Canyon kørte vi ca 200 km. på den gamle route  66. Stadig en stor oplevelse, men også et meget øde område. Vi besøgte naturligvis Hackburry, som er et spændende sted og altid en oplevelse værd. Og udenfor lidt fugle til kassen........ På de første 150 km. skulle Gitte tisse 3 gange - så det blev en lang dag........

Grand canyon stod på programmet efter Kingman. Vi ankom lige over frokost og spiste og bookede ind på vort hotel. De andre gik til poolen mens jeg kørte lidt rundt i området udenfor selve kløften. Det er et super skønt område med en fantastisk smuk skov, som der er fuld adgang til i sin egen bil. Det er blot skræmmende at se hvor store mængder af skoved der er brændt ned. En del af det skyldes torden og lyn som der er meget af i Grand Canyon. Men desværre skyldes meget af det sløset omgang med grill af de mennesker der vælger at overnatte i skovene i telt eller autocamper. Det forstår jeg intet af.......

Selve kløften viste sig fra sin absolut smukkeste side i aftensolen og solnedgangen. Det er ganske simpelthen er enestående oplevelse, som ikke kan beskrives med ord eller billeder - det skal opleves med egne øjne. Vi forsøgte at spejde efter lidt fugle til kameraet - men der var ikke meget vi kunne få i kassen. Mit store håb var at den californiske Kondor var kommet forbi. Den er jævnligt i området men vi så den desværre ikke. Der var faktisk et  skilt, at man for nylig har fundet en død kondor, som var forgiftet. Den var død af de metaller, som er i mønter, som folk smider efter klipperne og som fuglen åbenbart havde spist. Så trist at den skulle lide den skæbne.

Vi besluttede, at tage derud næste morgen kl 5 for at opleve en solopgang. Alle var klar - altså om aftenen. Da vi vågnede var Cille ikke helt klar alligevel og blev hjemme. Vi andre ilede derud og var lige klar da solen kiggede over kanten modsat vores side. ENESTÅENDE syn og klipperne fik nye flotte farver. Vi kørte til et andet sted og der var det endnu flottere og som en bonus kom der lidt rovfugle forbi, som kom i kameraet. Jeg kender den ene - men den anden må Preben og co. ved lejlighed hjælpe mig med. Den jeg kender er en turkey Vulture. En temmelig grim grib.

Efter det smukke morgensyn satte vi kursen mod Las Vegas. Lad mig slå det fast med det samme - der er fantastisk varmt i Las Vegas. Vi snakker temp et stykke over 40 grader og i går var den over 45 grader. Det  er sgu varmt. Vi bor på et OK hotel - selvom jeg havde lidt samtaler med receptionen den første dag over det latterlige internet. Men her tidligt om morgenen går det nogenlunde.

På vejen til las vegas besøgte vi Hoover Dam. Et enestående bygningsværk, som blev bygget under svære forhold, men med stor succes i 1930'erne. Den producerer strøm - ca dobbelt så meget, som asnæsværket - bla. sørgen den for, at holde lyshavet i vegas kørende. Et fantastisk syn, som vi nød at opleve - selvom det var yderst varmt.

I går ankom vi til et outletcenter kl 11.30 og kørte derfra kl 19.00. Tag den. 3-4 gange måtte jeg i bilen og sætte fyldte poser af - så der kunne købes noget mere. I bilen havde jeg i øvrigt lavet et lille arrangement så vi kunne tørre tøj, som hang på sikkerhedsseler. De grinede af mig, men det virkede fint.

Den første aften spiste vi noget dejligt mad på en cafe med rockmusik i baggrunden. Da vort fyrværkeri den 4/7 jo blev en fuser havde Las Vegas arrangeret, at der var et 20 minutters fyrværkeri, som blev affyret fra Cesars Palace og vi havde den flotteste view derover.

I dag står den på flere oplevelser her i Las Vegas.

Håber alt er godt i lille DK og vi sender gerne 10 grader afsted til jer.......

Billeder følger når nettet er bedre.

De sidste par dage

Har ikke haft tid til, at passe min blog de sidste par dage - men her er kl 07.00 og jeg har klaret bad mm - men resten sover stadig godt. Vi befinder os i Kingman Arizona - som er en by placeret på Route 66. Det var et must for Gitte, at hun kom til at overnatte på denne historiske vej. Hotellet er fint - præcis som de andre to vi har boet på. Alle 3 har været hoteller i kæden Holiday Inn og jeg synes vi får rimeligt meget for pengene. På dette hotel er den eneste anke, at internettet ikke er for godt.

Turen hertil fra San Diego var en lang køretur på 550 km. Men det gik fint nok. Da vi startede at køre mod øst forsvandt trafikken. Vi kørte ca 100 km. på en del af route 66 (Gitte lokkede) og der kunne vi nemt køre 2+-30 km. uden at møde en bil eller et hus. Der er utrolig øde - og så er det jo midt en gold ørken.

Vi startede i Diego med 60 grader fahrenheit (13 grader) og da vi nåede frem her til kingman var den på 105 fahrenheit (41 grader) og aldrig en sky at se. Det er noget af en forskel og det er en voldsom varme vi får i hovedet når vi stiger ud af bilen. Eller rettere ned af bilen  :-)

Vi gik ud og spiste på et lækkert steakhouse, med livemusik i baglokalet. Lækkert mad. De andre fik ribben, som var så gode, at de aldrig havde smagt noget ligende. Jeg fik for første gang en øl til maden og den var virkelig god. Tak til tjeneren for hendes rådgivning.

4. Juli.

Det var den sidste dag i San Diego for denne gang. Vi valgte, at bruge den i Sea World. En fantastisk park, som virkelig har meget at byde på. Entre er dyr, men når man har været turen rundt kan man godt forstå hvorfor.

Vejret var ikke det bedste - lidt overskyet og et par gange kom der lidt støvregn - men det var OK når nu vi skulle gå rundt derude.

Vi startede med at se Shamu show. Et fantastisk show med 4 spækhuggere. Jeg ved udemærket, at det ikke er deres naturlige omgivelser, men de så nu ud til at nyde det. Selv når de ikke var i show, svømmede de rundt i deres bassin og legede og lavede små numre. Jeg kan kun blive vildt imponeret over det arbejde de laver med dyrene - der trods deres store størrelse og vægt på op til 9 meter og over 6 tons - kan lave mange former for kunstner. Størst jubel gav det når hvalen svømmede på siden og med sin hale sendte kaskader af vand ud over publikum.

Vi gik gennem resten af parken og så de andre shows med søløver og delfiner osv. Helt fantastisk. Resten af parken var fyldt med alle former for dyr og fisk og det var en stor oplevelse for os alle. Ud af eftermiddagen kunne man tydelig mærke, at der kom mange mennesker. Men selvom der var mange var det simpelthen så rent og ryddeligt overalt. Ingen affald og hvert eneste toilet vi besøgte var fantastisk rent og med papir og søbe. Der kunne de danske parker dælme lære en del.

Vi kørte tilbage til hotellet - 7 km. Mellem parken og hotellet ligger lufthavnen - så man må sige, at de har de hele nært på centrum.

På vejen gjorde vi holdt og gik en tur i det der hedder old town. Det var her San Diego i sin tid startede og området er taget ind under vingerne på staten som en slags nationalpark - så man hæger om området og fastholder de gamle bygninger  og traditioner. Desværre kom vi for sent hertil. Da det jo var den 4. juli havde der været en masse festiviitas og mange folk var  klædt i klæder, som i de gode gamle dage. Havde været sjovt at opleve, hvordan de festede.

Om aftenen skulle vi se det fyrværkeri, som byen er så kendt for i anledning af dagen for uafhængigheden. Jeg kan love, at der var mange mennesker derude - kan  ikke helt finde det rigtige tal så lad det blive ved mange. De havde desværre en fejl så kl 20.58 gik det igang med et fantastisk flot skue, som varede 15 sekunder og så kom der aldrig mere. De skrev dagen efter på nettet, at det hele var blevet skudt af på en gang. Surt. Det var ellers tilrettelagt således, at der blev skudt af 5 steder i bugten samtidig, så det skulle virkelig være smukt. Men de 15 sekunders underholdning var vildt flotte..............

Det var så San Diego for denne gang. En stor by og larmende - mest pga togene der larmer helt vildt - men byen har den skønneste beliggenhed ud til stillehavet. Det betyder jo så også, at vejret ikke er det bedste - men det kommer de kommende dage.

Jeg må vente med billeder til næste hotel - dette kan jeg ikke holde ud..........

San Diego

Den anden dag brugte vi på shopping igen igen.....  Vi kørte til Rodeo Drive. Amerikanerne kalder den selv verdens dyreste shoppinggade - men om det er sandt er der vel ingen der ved. Men skal love for, at det var mondænt..... Helt vildt. Den ene fantastiske butik ved siden at den anden. Og med vagter foran hver eneste - så man havde slet ikke lyst at gå indenfor. Men sjovt at se gaden og opleve de flotte butikker og biler der huserede der.

Vi fandt en cafe i en dejlig baggård og fik en kop kaffe. Selvom det var i den dyre gade,var det ikke særlig dyrt. Ca. 25 kr for en kop latte.

Derefter var det i bilen og retning direkte syd. Vi forsøgte flere gange at køre væk fra motorvejen for at tage ruten på Highway 1 - som er helt ude ved kysten. Men dels var der vildt mange mennesker ved kysten den dag og samtidig var der ca 300 meter mellem hvert lyskryds - så det droppede vi. Vi fik dog lidt frokost i en af de dejlige små byer der ligger som perlen på en snor langs standen.

Vi stoppede på det skønneste sted med udsigt direkte over stillehavet. Men som det er på disse steder var der lidt forskellige fugle - og DEM kan Cille bestemt ikke lide. End ikke de mindste af dem.

Vor GPS ledte os direkte til hotellet. Cille fik som forventet en lille lur på vejen. Hotellet ligger direkte på havnen og med udsigt mod vandet eller op imod byen. Vi har udsigt mod byen og de mange flotte højhuse. Lige i baghaven (sådan lyder det) kører de lokale tog. Og det har det med at holde hornet i bund hver gang de passerer en vej. Vi undrede os noget første gang - men nu har vi vænnet os til det.

Aftenen gik med en spadsertur på havnen. Cille og Thomas løb sig en tur inden vi mødtes for at spise lidt mad.

Modsætningernes dag.

I går skulle vi så se om vi kunne finde grænsen til Mexico. Det gik fint - det er bare at vende snuden på bilen direkte syd - så kommer det af sig selv. Der ved grænsen lå et dejligt outletcenter, som blev besøgt på kryds og tværs. Ole måtte gå flere gange med store poser til bilen for kunne købe mere. Dejligt sted og selvom priserne var lave blev der slidt lidt på kortet  :-)

Derefter tog vi til grænsen. En lang tur på ca 500 meter. Centret er meget baseret på indbyggere fra Mexico, der shopper varer der og havde medbragt store kufferter.

Vi parkerede bilen og med lidt hjælp fandt vi hullet vi skulle igennem for at komme til Mexico. Det var blot gennem en lille sluse og et indhegnet område så var vi i Mexico. Sikke en omvæltning det gav at gå den lille kilometer. Her kom vi fra det flotteste center til noget der minder om det modsatte. Gamle biler - slidte veje - alternative måder at føre elkabler - faldefærdige huse - fattigdom - og mange tusinde gadesælgere, som var meget interesseret i vores dollars. Vi fandt et lille sted og fik lidt mad. Selvom vi var klods op af den amerikanske grænse kunne tjenerne ikke forstå et eneste ord på engelsk. Men vi fik noget mad og drikke til helt andre priser end vi var vant til. Frokost for fire med drikkevarer til ca 100 kroner.......

Vi fortsatte op af Tijuanas hovedgade og det var en lang række af små boder der alle ville sælge næsten de samme varer. Blev lidt ensformigt - men også her fik vi handlet - men denne gang til priser der var BILLIGE. Men underligt nok stod sælgerne med et stort smil på læben da vi gik.......  Thomas havde en lille diskussion med en af dem da han kaldte Thomas latterlig at betale så mange penge for hans Converse sko.

På vej tilbage til grænsen kunne enkelte af sælgerne / restautørerne huske, at vi havde lovet at komme tilbage. Pinligt - vi må holde os til sandheden næste gang vi kommer her - hvis en sådan dag nogensinde kommer.

Så troede vi, at vi skulle i bilen og hurtigt tilbage til hotellet. På vejen grinede vi lidt af den meget lange bilkø der var mod USA - bare til Thomas så køen af fodgængere på vej til USA. Så stivnede smilene lidt. Det var en slange af mennesker der var på vej mod grænsekontrollen. Noget af en forskel. Vi kunne bare gå ind i Mexico - men skulle vise pas og have gennemlyst tasker for at komme den anden vej. Langs køen var der alskens former for underholdning af mexicanere der ville slå os for en mønt. Noget af det var så dårligt, at der skar i ørerne. Det er skræmmende at se små børn gå rundt med en tom kop og tigge penge. Thomas og Cille forsøgte også at tjene lidt penge, men ingen ville betale for, at de kravlede gennem et lille hegn.

Efter grænsekontrollen tog vi bilen hjem til hotellet og ret hurtigt efter måtte vi ud og spise. Thomas og Cille skulle lige i motionscentret og bøje noget jern.

Vi gik til det kendte Gaslight kvarter, som er centrum for restauranter og forlystelser. Skal love for der var gang i den. Amerikanerne går tilsyneladende meget tidligere i byen end man gør i DK. Vi fik noget dejligt mad og spadserede tilbage. Så var klokken blevet sengetid.

En dag som nok vil blive husket for de oplevelser vi havde i Mexico. Håber sandelig ikke hele det land ser sådan ud og fungerer sådan. Mens vi stod i køen kom der flere og ville bringe os forrest i køen for 5 penge, men den slags turde vi ikke - men det var tilsyneladende ikke noget politiet ville gøre noget ved da de stod lige ved siden af.

Det blev en lang afhandling - men lidt billeder kan ses her

http://www.fotobox.dk/album/935-f5e91db93e2a471fb4dabef694698a62

Byen i Mexico hedder Tijuana. Vi bor på Holiday Inn på havnen lige ved siden af USS Midway hangarskib.

Det var så LA

At tænke sig at vi kan klare at se alle kroge af en by på størrelse med hele sjælland - men det klarede vi i går.....

Dagen startede med gråvejr og vi ville køre til et outletcenter - men det kunne vi ikke lige finde  :-(  Afstandene herovre er bare større en man tror. Vi spurgte om vej da vi var hvor centret skulle ligge - og så manglede vi ca en time. Droppet

Derefter tog vi på Santa Monica beach, som er et vidunderligt sted. Stedet hvor Pamela burde have rendt ud i en fiks rød badedragt - men hun var der ikke. Men det er der de har optaget Bay Watch. Langs stranden står livreddertårnene med ca 200 meters mellemrum og alle er bemandet. Der var mange mennesker på standen og vi undrede os meget over, at de fleste børn badede med tøj på. Svaret fandt vi aldrig.

Ved stranden har de også en gammel bydel, som er lavet om til en dejlig gågade. Der var mange butikker, som de tre andre fandt meget attraktive, men jeg vil helst sidde på en bænk og nyde synet af de mange forskellige mennesker der kommer forbi. Vi har snakket meget om amerikanernes fedme. Der er nok lidt flere herovre, men ikke så udtalt, som man skulle tro.

På gaden var der rigtig mange musikanter der forsøgte, at tjene sig en skilling. Nogle bedre end andre. Vi så en herre der spillede spansk guitar på meget højt niveau og senere tre drenge, der burde være blevet hjemme. Mange ligger faktisk en seddel til musikanterne.

I butikkerne fik de alle tre selvfølgelig handlet vildt ind og alle har de dårlig ryg af, at slæbe poser men indhold. Jeg kom desværre ud for et slemt uheld med mine sko som gnavede hul - så jeg var nødt til at panikke og alligevel besøge en butik. Sko med minus 50% er OK - så jeg følte mig ikke taget ved bagdelen.

Vi ville have fortsat til Venice Beach - men opgav grundet de mange mennesker der var derude - det var helt umuligt, at finde en plads til vores bil.

Så vi tog i stedet på rundvisning i Beverly Hill. Vi kørte lidt rundt og savlede over de kæmpe store huse der ligger der og ikke mindst alle de voldsomme biler der holdt foran. Vi måtte stå i kø for, at tage billede foran skiltet i beverly hill - noget ret betydningsfuldt for mange......

Derefter til Sunset Boulevard til endnu en skobutik og efterfulgt, af timers eftersøgning af Ole Henriksens butik. Den må være meget lille og nem at overse for vi fandt den ikke. Til stor fortrydelse for Gitte V.

Efter dette tog vi på stjernetræf på Holly Boulevard. Her har stjernerne en stjerne i fortorvet og mange navne kunne vi genkende. Michael Jacksons var pyntet med blomster da det er ca 3 år siden han døde. Fra Chinese Teater kunne vi se til det berømte hollywood skilt. Ved siden af lå Graumanns Theater og her var der vild gang i den og masser af mennesker. Nogle tjener til dagen og vejen ved at klæde sig ud som helte og blive fotograferet mod en lille betaling....

Nu var klokken tid til aftensmad, som blev indtaget i Hollywood. Cille var træt og straks efter ankomst til hotellet sov hun og Thomas godt. Ole gik til købmand  og fik handlet lidt proviant.

Det var en dag i storbyens tegn - men dejligt at være ved vandet, hvor der er en dejlig stemning, selvom der er ret mange mennesker.

I dag mandag er det farvel til LA. Vi skal dog lige bruge lidt tid på Rodeo drive og nabo veje. Her kan læses lidt om denne shoppinggade, hvor jeg vist igen får lov at sidde på en bænk.  http://www.highways-usa.com/los-angeles/beverly-hills.php

Herefter kører vi imod San Diego, hvor de næste dage skal bruges.

Lidt billeder kan ses her  http://www.fotobox.dk/album/935-5d476ea6000d36817ee022d2643e4fe7

En laaaang lørdag

Det er ganske simpelthen ufatteligt hvor meget man kan nå på et døgn. Vi startede med at stå op kl 3 og få klaret det sidste. Gitte ikke uden en snert af panik og der skulle lige skabes lidt tvivl om diverse ting.

De to unge måtte op og det gik uden problemer - selvom Cille lignede en der var meget træt.

Afgang kl 05.00 til lufthavnen og selvom der var kommet meget vand dagen før var det IKKE som sidste år, hvor vi skulle til London den 2/7 - den dag vorherre sendte kaskader af vand ned til os. I går gik det helt uden problemer og morgenmaden blev indtaget i bilen.

Kastrup lufthavn har de to største udrejsedatoer fredag og lørdag i denne uge så vi var en kende bekymrede - men UDEN grund. Vi gik direkte til Air Berlin og fik den fineste service og direkte videre til sikkerhedscheck og afgangshallen. Det skal lige nævnes, at på dette tidspunkt havde Cille allerede sovet 2-3 gange.

Gitte måtte naturligvis i parfumebiksen og handle creme til en pris der kun er 10% højere end den i matas.

5 x 1/2 time

Som overskriften viser var det lidt forsinkelser. Først en halv time forsinkelse med flyet til Dusseldorf - som i øvrigt sluttede med at en ung dreng ved siden af Ole kastede mega meget op udover det hele - ikke lækkert.
Denne forsinkelse var OK da vi jo havde ca 3 timers ventetid i Tyskland.

Flyet til LA blev så også en halv time forsinket. Men den hentede chaufføren i bussen heldigvis så vi landede lige til den planlagte tid. Lang flyvetur - men det gik helt ok og vi fik en fin service af folkene ombord.

Kun for at skulle vente endnu en 1/2 time på at få lov at køre til en gate. Men så skulle det være.....

Troede vi. Endnu en halv time ventetid ved paskontrollen, som er meget omfattende derovre. Men det gik og vi havde heldigvis alle papirer udfyldte og i orden modsat mange andre. Så nu kaldte LA

Troede vi. Endnu en halv times ventetid på at få lov at forlade lufthavnen. Latterligt. Vi havde udfyldt en erklæring, at vi ikke medbragte varer til fortoldning og vist den ved paskontrollen. Men sørme om ikke de søde amerikanere ville genere alle med at skulle se den endnu engang.

Men så var vi endelig i LA og kunne finde vor udlejningsbil. Sidst vi var her fik vi et kanontilbud på upgrade af vores bil - det gjorde vi også denne gang mente den flinke mand. et tillæg på 7.500 kr. for at skifte en Chevy ud med en "skide" mercedes var ikke noget jeg faldt for.....  Så havde han lige en ekstra billig pris og så var det kun ca. 6.000 kr. Men nej tak. Til sidst havde han lige endnu en rabat så nu var det kun ca 4.000 kr. Men nej tak. Thomas og jeg holdt fast i den planlagte til 5.500 kr. Herovre bestiller man ikke en bil - men en bilklasse og den bil der stod på plads 937 var ikke en chevy. Tilbage igen og snakke med den flinke mand - vi skulle bare tage den der stod. Billeder følger - men det var bestemt ikke en chevy........

Klokken var nu ca 18 og vi valgte, at køre en tur til Venice Beach og se aftenen derude. Der er fantastisk derude og lidt billeder kan ses her:  http://www.fotobox.dk/album/935-4d087975369cf0681e4efe9c0e4b9b35

Vi fik dejlig mad derude - typisk amerikansk. Kæmpe portioner. Selv Thomas, som ellers har været vor "skraldespand" på turen, kunne ikke spise det hele. Det sker sjældent. Efter maden var det blevet halvmørkt og jeg forstår godt, hvorfor de ikke anbefaler hvide at gå derude efter mørkets frembrud. Der er virkelig mange skumle typer derude og vi fandt ret hurtigt vor bil. Derefter til hotellet.

Hotellet var beriget med et par fantastisk flinke gutter der tog imod os  Og vi fik hurtige et dejligt værelse på hotel Holiday Inn Express Centuri City. Ti minutter efter var der ro på værelset.

Så det hjælper jo lidt på døgnet at vi fik 9 timer ekstra ved at rejse herover - men dagen var lang og vi fik klaret alt.


03.30 lokal tid var alle vågne da der var meget meget varmt på værelset - men vi fik vist alle sovet en del mere - jeg fik lige klaret lidt småting som hastede. Wordfeud og den slags  :-)

Kl. 06.30 var alle igen vågne og vi er ved at være klar til dagens udfordringer. Gad vist om America vågner så tidligt???

Håber i har det godt i DK. Vi savner Jacob meget - men er sikre på, at han har det fantastisk.

Webtv virker og om ikke andet kan vi følge med i både touren og en vis finale i dag. For en gangs skyld tak til Stofa.

Så blev det endelig lørdag den 30/6 og tid for afrejse.

Det blev ikke til megen søvn men vi skal jo også sidde i flyveren i mange timer - så måske man kan sove der - i det mindste tror jeg benene nok skal sove på de børnesæder man bliver budt.

Jacob har lovet at passe hus og hunde, selvom det havde været skønt at have ham med også - så har han prioriteret at skulle på oure - og respekt for det. Vi vil tænke meget på ham.

Cille kom i går og hun når vel at vågne inden vi skal flyve  :-)

Tasken med kameraet er pakket og lidt rene underhylere blev det også til. Kufferterne er vejet og der er plads til lidt indkøb........

Tid til afgang...............

Ruten for 2012

Turen for 2012 turen ligger nu i noge´nlunde rammer.

Vi flyver fra København den 30/6 og vender retur den 20/7. Så det er så tæt på 3 uger det kan komme.

Turen starter i LA og derefter går det således:

San Diego
Kingman  ( ligger på route 66)
Grand Canyon - naturligvis
Las Vegas
Mono Lake
Yosemeti naturpark
San Fransisco

Derefter er der lidt forskellige muligheder frem til afslut i La den 19/7

Visse ting er gengangere fra sidste år - men ikke meget bliver det samme.

Jeg vil forsøge løbende at skrive her på denne blog og lægge lidt billeder på denne adresse:

http://www.fotobox.dk/album

Håber det virker - ellers finder jeg bare noget andet.

Gitte har som altid udstukket instrukser hvad hun vil se og måske kan vi nå det  :-)

Bilen er lejet og håber den bliver lige så fed som den vi havde sidst.

Denne gang har vi ikke haft en rejsebureau i ryggen - så jeg håber alt klapper efter planen. Men mon dog ikke. Længe leve internettet.

Næstve skriv kommer Lørdag US tid.

USA 2012

Så er flybilletter bestilt og vi er startet på hotelbestilling. Turen bliver endnu en rundtur i californien og nærliggende stater. Et par ting fra sidste skal gentages men der skal også ses meget nyt.

I år bliver det de gamle i selskab med Thomas og Cille der drager afsted. Afrejse den 30/6 og hjemkomst den 20/7.

Highway one - San Francisco mod syd

Vi stod rimelig tidelig op og spiste lidt mad og fik udleveret vor bil.

Inden vi forlod den mega store by havde vi lige et par ærinder at klare. Inden de blev klaret måtte vi konstatere, at det var mega koldt og tåget udenfor - men det kunne naturligvis ikke holde os tilbage - vi er jo de seje vikinger

Først kørte vi til Lombard street. En kort men mega spændende vej, som kun består af sving og sving. Vejen er så stejl, at hvis man bliver træt på vej op eller ned så kan bare læne sig op ad den :-) Selvom bilen en så stor kom vi helt ned og fortssatte vor lille udflugt.



Man tager jo ikke til San Francisco uden at køre over den historiske Golden Gate Bridge. Desværre var det som det næsten altid er på den bro. Total diset så mine billeder viser så godt som ingenting. Men har været ved den og vi har kørt over den 2 gange - pris 6 dollars. Grunden til, at det er så diset i byen er den meget varme luft der kommer indenfra landet og den kolde luft som kommer fra Pacific Ocean. Kombinationen af varme og kulde giver dis hele dagen - også selvom solen skinner i resten af byen.

Vi fandt med lidt besværd frem til Highway One, som vi har kørt på ca 80% af vejen her til Santa Barbara, hvor vi er nu. Vi lavede flere holdt og nød det fantastiske skue der hele tiden viste sig på vore højre side - det kostede naturligvis lidt tid - men det er altså bare em smuk tur. Mellem San Francisco og Monteray ligger en nationalpark som hedder Año Nuevo. Vi parkerede og startede på en spadsertur, som skulle blive meget længere end planlagt - men den var det hele værd.Da vi nåede frem til enden af stien, som gik langs med vandet, blev vi beriget med det flotteste syn af Søelefanter, der lå på stranden når ikke de brugte tiden til at lege. De er på land lige nu for at skifte pelse. Vi andre mister lidt hudceller hver dag, men disse dyr skal klare det en gang årligt. ca 2 uger til at miste den gamle og det samme til at få den nye. En fuldt udvokset han (fra ca 7 år) kan veje op til 5000 pounds (ca 2500 kg). På dette spot bliver der født ca 2000 unge hvert år - og de vender altid tilbage til fødestedet. Søg på nettet om du har brug for yderligere info. Der sad de flinkeste damer derude og de elskede at fortælle - så vi fik meget information med hjem.

Der gik nogle timer her - men super fedt at opleve - så vi tog videre mod Monteray, hvor vi skulle overnatte. Her ramte vi vores forste alvorlige kø på motorvejen. TRÆLS - men vi kom da frem og fandt nemt hotellet, som var rent og pænt, men nok det dårlgste vi har boet på .

Jacob blev hjemme mens vi andrs lige tog en kort tur til byen.

Næste morgen tog vi videre fra morgenstunden mod Santa Barbara. Fortsat af Highway 1. Her var det meste svær kørsel i bjergene og det var så tåget at vi praksisk ikke kunne se noget som helst. Men flere gange stoppede vi og så bla forskellige fugle og flere gange så vi Surfere. Det er et sandt eldorado for dem herovre, men der var ikke ret store bølger så de måtte vente længe på den rigtige.

Efter frokost besluttede vi at køre til Solvang. Det er en mondæn by kort udenfor vort mål. Byen er oprindelig grundlagt af danskere der tog til dette store land. Så vejene hedder danske vejnavne. Vi så en vej der hed Århus - København m.m. Butikkerne hedder også næsten alle noget der har lidt relation til det danske sprog. Her er bageri der serverer dansk wienerbrød og restauranter der laver noget der ligner dansk mad - eks hakkebøf. Vi besøgte en lille restaurant der bød på æbleskiver. De smagte fremragende og lige som de skal. Sjovt sted, som vi var glade for at vi tog til.

Hele vejen er der så mange rovfugle, at jeg aldrig har oplevet noget ligende. Men vejret er ikke til at tage billeder af dem - men de fleste er af racen som de her kalder Turkey Vulture - gribben.

Vi ankom til Santa Barbara og fandt nemt vort hotel, som ligger lige hvor alting foregår. Vi kan se havnen fra vor altan og til den anden side ligger stranden og den kømpe pier - mole - hvor der ligger flere restauranter. De 3 andre rendte straks på stranden og ville bade i havet. Men det var mega koldt og meget salt. Dog ikke mere end drengene fik spillet lidt bold og hygget sig.

Som på danske strande flyver der mange måger rundt. Men her har de fået selskab af mere eksotiske fugle. Der er rigtig mange pelikaner, som bor her i området og flyver rundt over stranden. Det er nogle sjove lidt klodsede fugle - men de største er faktisk ret store.

Efter maden gik vi en tur. På molen så vi en af restauranterne, som lavede krabber til sine gæster. Folk stod i kø for at komme ind. Det var sørme ærgeligt at vi ikke vidste det inden vi spiste..... Vi så hvordan han tog de kæmpe krabber og smed dem levende i kogende vand og lidt efter blev de serveret. Krabberne var kæmpe store....

Santa Barbara er et fantastisk sted. Et rigtig sommer eldorado - men masser af strand og gang i den. Men også her skæmmer de hjemløse billedet - der er bare mange af dem herovre.

Dette bliver jo nok mit sidste indlæg herovrefra. Håber de der læser det har haft lige så meget sjov af det, som vi selv. Der er altid em kamp om at komme til at se hvad jeg har skrevet - og der bliver dystet kampe for at afgøre hvem der skal først. Gitte forstår ikke altid talemåden: Shotgun - no battle - så hun taber ofte rettet til at komme først til. Jeg har nu altid været den der sluttede....

Som i muligvis kan se fra beskrivelserne har det været en fantastisk tur, med helt utrolig mange oplevelser. Faktisk så mange, at de kan være lidt svære at rummne og bearbejde. Men det skal nok komme. Har været dejligt at være på tur med drengene, som jo har været med at bestemme, hvad turen skulle rumme. Så derfor håber jeg de fik tilfredstillet deres ønsker om natur - dyr - storbyer - shopping. Vi havde uden tvivl enkelte forventninger der ikke blev opfyldt - men så dukkede der bare så meget andet op, som så rigeligt opvejede det.

Jeg må erkende, at jeg er kommet til at holde af amerikanerne. Jeg har mødt mange flinke mennesker - men havde ikke forventet at amerikanerne ville være så fantastiske flinke og hjælpsomme. Vi mødte kun en der var modsat - en japansk taxachauffør.

Hvis vi nogensinde kommer her igen bliver det på andre betingelser og med færre mål. Men turen rundt herovre har været fantastisk.

Jeg skriver næste gang når vi er hjemme i Danmark.

Tusind tak for I har fuldt med og tak for kommentarer. De betød meget mere end i tror og gjorde os glade.

SIDSTE.: Billeder er nu lagt på
www.fotoalbum.eu/naestved

San Francisco

Så er vores to dage gået i denne mega spændende by.

Jeg kunne ikke komme på nettet i aftes eller i morges så derfor skriver jeg først nu, hvor hotellet har arrangeret mig med en ledning i r....

Byen har ingen sammenligning med Los Angeles. Los Angeles var bare så fantastisk stor og alligevel virkede den meget nem at finde rundt i og ikke helt så koncentreret storbyagtig. Lige modsat er det med San Fransisco.

Vi startede lidt sent den første dag, som var søndag - vi var lidt trætte efter den sene tur fra Yosemite. Vi spiste fremragende morgenmad på en lille restaurant ved siden af hotellet, som i øvrigt ligger total perfekt midt i byen. Vi besluttede, at vi ville tage til Fischermanns Warff og se havnemiljøet og måske se søløverne.

Søløverne har for nogle årsiden fundet vej derind i havnebassinet, hvor de ligger på nogle flydepontoner og de vipper, som om de lå på en isflage eller andet i havet. Den dag vi var der var der ca 60 stykker, som lå i havnen. Jeg spurgte en sød dame om lidt info. Og hun fortalte at søløverne lever som vilde dyr og at de selv har fundet derind. De har føde lige udenfor havneindløbet og rimelig fred indenfor. Vi kunne tydelig lugte de var der og høre dem. Hun fortalte bla at der var udstukket meget klare regler for, hvor meget de måtte gøre i forhold til søløverne - de måtte faktisk kun give hjælp hvis en af dem var rigtig syg. Hun fortalte også at det højeste antal der havde været v ar 1.701 søløver. Vildt. Og hun havde været der og sagde at larm og stank havde været ulideligt.

Hele området omkrig Pier 39 og de andre moler er lavet om til et skønt område, hvis man er til rigtig turisme. Der var boder og butikker af enhver art og man kunne handle alt fra solbriller - t-shirts til hatte og digitalkameraer. Der var en del butikker der handlede med kameraer og udstyr. Selvfølgelig ikke hvad jeg søgte, men de havde ældre udstyr til gode priser - lidt for gode priser efter min mening. Selvom de havde haft, hvad jeg søger tror jeg ikke jeg ville have handlet med dem - for jeg tror det var fake - selvom det så originalt ud. Drengene fik lavet en fantastisk flot tegning af en kunstner der malede med spraymaling og med motiver fra byen. Vi spiste på molen .

For at komme derud og tilbage igen tog vi de kendte kabelbusser. I et område i byen løber der kabler under vejen, som trækker de ca 40 små skinnebusser rundt i sporene. Det har de gjort siden 1873 og mon ikke det er de samme vogne stadig?? Info kan læses på http://www.sfcablecar.com/

Det er meget populært at køre med kabelbusserne - så det kostede vel en time i den ene ende og godt en halv i den anden i ventetid. Men sjovt var det.

Selve byen har virkelig stejle gader. Jeg har set stejle gader i alperne, men dette er nu total specielt og kan nok kun forstås, hvis man har oplevet det. Men jeg har taget et par foto og lægger dem på www.fotoalbum.eu/naestved under biblioteket san francisco, hvis vort internet tillader det.

I dag tog vi taxa til en butik, hvor vi lige skulle se på lidt Pentax. Men desværre havde de udsolgt af varerne. PIS. Og vi prøvede to andre steder inden vi gav op og tog til Union Square, som er et skønt sted midt i byen. En dejlig plads, som var virkelig velholdt og ren og fyldt med butikker med kvalitetsmærker omkring. Det var dejligt at sidde der i solen og drikke en sodavand.

Derefter besøgte vi Chinatown. Det skal man næsten når man kommer til denne by. Det skulle være det sted i verden med flest kinesere - bortset fra i kina :-) Området er stort og fyldt med boder der vil sælge alt mulig skrammel. Og der er bestemt også gode ting imellem. Thomas fandt et lækkert ur og fik med sit handelstalent slået ca 15% af prisen.

Vi gik tilbage til midtbyen, som er en skøn blanding mellem nyt og gammelt. Flotte nye butikker i gamle ejendomme og nye transportmidler mellem gamle kabelbusser og gamle sporvogne. Der er en leben af mennesker som sjældent oplevet men er super atmosfære. En dejlig by, der skæmmes en del af alle de hjemløse. Dem er der virkelig mange af og de er virkelig stakler mange af dem. Men selvom man gerne ville så står de ikke rigtig til at hjælpe. Byen har gjort meget og bygget mange lejligheder og andre hjælpeforanstaltninger - men de vil ikke rigtig hjælpes. Men stakler - det er de.

Efter lidt shopping spiste vi mad og nu er det sengetid. et par fede dage i storbyen, som er en dejlig by med vand og mange dejlige modsætninger. Desværre var det meget diset mod havet så vi kunne kun lige se et omrids af Golden Gate - men måske i morgen.

Nu må jeg vel hellere afsløre lidt om den bil vi kører rundt i. Som tidligere skrevet havde vi bestilt en Kia, som sikkert er en fremragende bil. Men drengene var lidt skuffede over ikke at skulle køre i en amerikaner - så den blev lavet om til en Lincoln Navigator. V8 - 5,7 liter og mere end 300 HK. Det har været en pragtfuld og nem bil at køre i - men den er stor og fylder meget i byerne - men alle har haft god plads og så har den fritidsbeskæftigese til Gitte. Hun stiller konstant på aircon - men så går tiden jo med det :-) Som det ses på billedet er det en stor bil.

Slut for denne gang. Om alt går godt skriver jeg næste gang fra Monteray.

Lidt tanker om bogstavet: "B"

Lyder igen lidt kryptisk - men læs videre og jeg har lavet lidt indlæg om det bogstav.

B for Budweiser. Ja den anden aften da jeg skulle sidde i hotellets lobby sammen med Thomas ville jeg nyde en enkelt øl mens vi klarede internettet på godt og ondt. Straks vi havde sat os kom en flink mand og sagde det ikke på nogen måde måtte nydes alkohol i Lobbyen.

B For breadfast. I går morges nød vi for første gang morgenmaden på vort værelse. Det var dejligt og ikke mindst markant billigere end de lidt dyre restauranter.

B for Besøg i Yosemiti parken. Efter den meget flotte køretur dagen før var vore forventninger til parken med rette meget høje - selvom vi ikke rigtig vidste hvad det var vi skulle ind i en 10 km lang dal og se. Det første vi valgte at tage til var vandfald i parken. Efter de oplysninger vi har er det verdens 3. højeste vandfald og vi kunne parkere relativt tæt ved det nedre fald. Vi besluttede os for at gå op til det øvre og højeste fald. Efter 15 minutters gang kom vi til en ranger der sad hvor stien for alvor gik op. Hun sat ved et skilt, hvor der stod, at der var næsten 4 mil til toppen og nødvendigvis det samme ned igen. Det besluttede vi, at vi ikke gad.

B for bjergbestiger. Den første time eller 1 1/2 var der konstant en helikopter der svævede over os ganske tæt ved klippen. Vi tog lidt billeder og ved at zoome ind på kameraet kunne vi se, at folkene i helikopteren hang ud af vinduerne og ledte øjensynligt efter et eller andet. Den før nævnte Ranger fortalte, at det var en mand der havde været på vandring og gået udenfor stierne. Nu var han savnet og det ledte efter ham bla med helikopter. Jeg har søgt på nettet med har ikke kunne finde afslutning på historien.

B for besøg ikke den park i weekends. Vi havde læst, at der skulle være lidt mange mennesker i weekends, men nu var vores tur nu engang således, at vi kom hertil i en weekend. Da vi kom tilbage til bilen efter at havde set vandfald ville vi køre til enden af parken - men det foregik i en lang kø og var ikke særlig smukt. Så vi besluttede, at køre ud og se lidt af den del af parken, som ikke lige ligger i den besøgte dal.




B for beslutningen var rigtig god. Vi startede med at se endnu et super smukt vandfald, og denne gang kunne vi komme helt tæt på. Men skal love for, at det faldende vand giver "regn" og tåge. Men vi fik lidt gode billeder og listede videre.

B for "bare stor" Det sidste vi gjorde inden vi forlod parken var at køre til Mariposa og se på verdens største træer. Her vokser redwoodtræet sequoia. En kort spadsertup på godt en kilometer (stejl - varmt og på støvede veje) kom vi til det største af dem alle. Det højeste står ikke i denne park, men det gør det med den største livvidde. Grizzly giant hedder dette træ. Det er så gammelt, at hvis Alexander den store havde kommet forbi i år 330 FØR vor tidsregning ville han havde set det stå som et lille skud. Træerne er utrolig hårdføre. Det bliver ved at vokse til sne eller storm får bugt med dem. Selv ildebrand kan ikke få has på netop dette træ. Barken er uden harapiks og kan næsten ikke antændes så man benytter faktisk ild til at tynde ud i skoven og give perfekte betingelser for sequoia.

B kan også stå for bare smukt. Inden vi tog til de store træer tog vi til et udsigtspunkt, som ligger højt for enden af en 50 km lang rute. Fra dette sted havde man et fantstisk view over en stor del af parken og også dalen, med de mange mennesker. Jeg tog et foto af en p-plads og der ses det tydeligt, at der var mange biler. Fra dette sted nød vi virkelig udsigten og herfra kunne vi se hvorfor turen til vandfaldet var så lang. Der var faktisk langt imellem de to fald. Vi havde også perfekt udsigt til vartegnet for Yosenite parken - klippen halfdome. En høj klippe uden træer og den ligner en halv kuppel - eller en tommelfinger.

B kan også stå for Brun Bjørn. På vej op til udsigtpunktet Glaciers Point var vi så ubeskrivelig heldige at se en stor brun bjørn der hyggede sig lidt fra vejen. Vi sprang ud af bilen og jeg tog så mange billeder det kunne lade sig gøre. Men snart var der trafikkaos og nogle folk forstod ikke helt at opføre sig hensynsfuldt. Både overfor bjørnen og for os andre der gerne ville have fornøjelse af bjørnen. De gik ned i skoven ved den og på et tidspunkt fik den jo nok og listede af. Men fantastisk stort at møde denne vilde bjørn i sine naturlige omgivelser og ikke som man plejer i en zoo. Alle var enige i at dette bare var stort. Heldigt for mig så sagde jeg netop til Jacob på vej derop, at her ville jeg mene at hvis vi skulle møde en bjørn skulle det være her.



B for Back to the west. Efter de store træer gik turen tilbage til vestkysten og til San Francisco. De tre sov hele vejen så jeg havde rimelig ro. Vi spiste lidt lækker mad på vejen og var fremme i byen kl ca 23. Det var Lørdag aften og der var virkelig gang i byen med folk der festede og hyggede sig. Der var utrolig meget trafik, men igen er det meget nemmere her end i Danmark for alle hjælper alle og der er ingen sure trafikanter - kun et smil og et vink. Vi fandt nemt hotellet, som ligger lige midt i byen og det er et OK værelse, selvom drengenes seng ikke er stor. Vi må bytte lidt.

B for Begive os ud i storbyen. Om snart vil vi pakke rygsækken og gå ud i kulden. Da vi forlod vort spisested kl halv 8 ca var der 38 grader og bragende sol. Da vi kome hertil var der 14 grader og den dis der er byen var der også. Så det noget af en brat overgang og Gittes største problem er hvad hun skal have på :-)

Nå slut for i dag - blev en lang historie - men synes der var meget at fortælle.

Billeder følger senere på www.fotoalbum.eu/naestved