Vores rejse til USA

Herunder findes dagbog fra vores tur i 2010 og den vil fortsætte her i 2012. Det er vores håb, at lige så mange læser den denne gang.

Håber mange vil lægge en lille kommentar da det er super. Opret som anonym og skriv de kryptiske bogstaver.


mandag den 9. juli 2012

Super dårligt internet herovre......

Siden sidst har det ikke rigtig været muligt, at skrive da vort internet virkelig har været elendigt.

På vejen til Grand Canyon kørte vi ca 200 km. på den gamle route  66. Stadig en stor oplevelse, men også et meget øde område. Vi besøgte naturligvis Hackburry, som er et spændende sted og altid en oplevelse værd. Og udenfor lidt fugle til kassen........ På de første 150 km. skulle Gitte tisse 3 gange - så det blev en lang dag........

Grand canyon stod på programmet efter Kingman. Vi ankom lige over frokost og spiste og bookede ind på vort hotel. De andre gik til poolen mens jeg kørte lidt rundt i området udenfor selve kløften. Det er et super skønt område med en fantastisk smuk skov, som der er fuld adgang til i sin egen bil. Det er blot skræmmende at se hvor store mængder af skoved der er brændt ned. En del af det skyldes torden og lyn som der er meget af i Grand Canyon. Men desværre skyldes meget af det sløset omgang med grill af de mennesker der vælger at overnatte i skovene i telt eller autocamper. Det forstår jeg intet af.......

Selve kløften viste sig fra sin absolut smukkeste side i aftensolen og solnedgangen. Det er ganske simpelthen er enestående oplevelse, som ikke kan beskrives med ord eller billeder - det skal opleves med egne øjne. Vi forsøgte at spejde efter lidt fugle til kameraet - men der var ikke meget vi kunne få i kassen. Mit store håb var at den californiske Kondor var kommet forbi. Den er jævnligt i området men vi så den desværre ikke. Der var faktisk et  skilt, at man for nylig har fundet en død kondor, som var forgiftet. Den var død af de metaller, som er i mønter, som folk smider efter klipperne og som fuglen åbenbart havde spist. Så trist at den skulle lide den skæbne.

Vi besluttede, at tage derud næste morgen kl 5 for at opleve en solopgang. Alle var klar - altså om aftenen. Da vi vågnede var Cille ikke helt klar alligevel og blev hjemme. Vi andre ilede derud og var lige klar da solen kiggede over kanten modsat vores side. ENESTÅENDE syn og klipperne fik nye flotte farver. Vi kørte til et andet sted og der var det endnu flottere og som en bonus kom der lidt rovfugle forbi, som kom i kameraet. Jeg kender den ene - men den anden må Preben og co. ved lejlighed hjælpe mig med. Den jeg kender er en turkey Vulture. En temmelig grim grib.



Efter det smukke morgensyn satte vi kursen mod Las Vegas. Lad mig slå det fast med det samme - der er fantastisk varmt i Las Vegas. Vi snakker temp et stykke over 40 grader og i går var den over 45 grader. Det  er sgu varmt. Vi bor på et OK hotel - selvom jeg havde lidt samtaler med receptionen den første dag over det latterlige internet. Men her tidligt om morgenen går det nogenlunde.

På vejen til las vegas besøgte vi Hoover Dam. Et enestående bygningsværk, som blev bygget under svære forhold, men med stor succes i 1930'erne. Den producerer strøm - ca dobbelt så meget, som asnæsværket - bla. sørgen den for, at holde lyshavet i vegas kørende. Et fantastisk syn, som vi nød at opleve - selvom det var yderst varmt.



I går ankom vi til et outletcenter kl 11.30 og kørte derfra kl 19.00. Tag den. 3-4 gange måtte jeg i bilen og sætte fyldte poser af - så der kunne købes noget mere. I bilen havde jeg i øvrigt lavet et lille arrangement så vi kunne tørre tøj, som hang på sikkerhedsseler. De grinede af mig, men det virkede fint.

Den første aften spiste vi noget dejligt mad på en cafe med rockmusik i baggrunden. Da vort fyrværkeri den 4/7 jo blev en fuser havde Las Vegas arrangeret, at der var et 20 minutters fyrværkeri, som blev affyret fra Cesars Palace og vi havde den flotteste view derover.

I dag står den på flere oplevelser her i Las Vegas.

Håber alt er godt i lille DK og vi sender gerne 10 grader afsted til jer.......

Billeder følger når nettet er bedre.


4 kommentarer:

  1. hej læsere....

    Cecille og jeg vil gerne komme med en kommentar til ovennævnte.. vi spillede sequence og pigerne vandt 3 gange i træk.... en meget vigtig detalje stillingen er 3-1 til pigerne...... kh cecille og gitte

    SvarSlet
  2. Ole tak for den beretning, og hjælper gerne med at finde navnene på dem du mangler, har jo mange bøger fra fengang vi var derovre,men de spændende steder som i oplever har vi ikke været. Ville være dejligt med 10 grader mere, i dag er det regn og blæst.Ole ved du forresten at Carsten Siems også er i Californien, han var bare landet i San Fransisco og kører mod syd, kan være i mødes. Fortsat god tur vil håbe internettet bliver bedre...Preben

    SvarSlet
  3. HEJ ALLESAMMEN, VI TÆNKTE GODT AT DER VAR PROBLEMER MED INTERNETTET NÅR DER ER PAUSE, OPLEVELSERNERNE DET GLÆDER OS ATTUREN ER SOM I HAVDE VENTET. DEJLIGT AT I FIK KOMPENSATION FOR FYRVÆRKERIFUSEREN.
    10 GRADER SKAL VÆRE MEGET VELKOMNE GERNE SAMMEN MED LIDT RIGTIGT SOMMER VEJR "EFTERÅRET" ER
    LIGE STARTET HER. DET ER KEDELIGT MED AL DEN BRÆNDTE SKOV, TORDENVEJR MA VI AKSEPTERE, MEN DEN MENNESKESKABTE ER JO OVER ALT, SKOVSVIN ER VIST OVERALT PÅ JORDEN.
    NU ER DER JO INGEN FARE FOR AT I SPRINGER BANKEN I LAS VEGAS NÅR I VAR I OUTLETCENTRET FØRST
    NU MÅ JEG IGANG PÅ GOOGLE EATH OG SE NOGLE AF DE STEDER HVOR I HAR VÆRET
    HILSEN FRA FARFAR
    En lille hilsen fra mig, og jeg vil nu også fortælle lidt om dyr , jeg har næmlig været i Karrebæksminde, og set store elefanter, fire stk. gå over broen og senere bade i det oprørte hav bag i halen havde de karlson, men det var sjov at opleve. Og så kan jeg fortælle at pyromanen er fanget, en dame på 26 år hun var i industriområdet i stenstrup hvor hun havde sat ild til palle vognmand fire lastbiler og en varevogn og da hun kørte der fra fulgte politiet med til grimstrup hvor hun var hos sin moder. Foreløbig er hun fængslet for de fem brande ,og derefter indlagt på sykiatrisks hospital.I dag har vi dårligt vejr storm og byger. I må have det godt hilsen til alle fra farmor

    SvarSlet
  4. Hej alle fire en lille hilsen herfra, dejlig igen at høre fra jer med alle jeres dejlige oplevelser ,jeg kan selv huske da vi var derovre var internettet heller ikke godt og vi kunne heller bruge mobil telefon i nogle områder,men nu vil jeg igen kigge på de dejlige billeder du har lagt ind ,jeg kan forstå der bliver handlet ,hvad med dig Ole bliver der noget til dig ? har været en tur inde hos Peer idag han kom hjem søndag aften vi havde taget jordbær med og hyggede lidt med Peer og Rasmus , Rasmus tager på torsdag til Kreta med Signe og hendes mor fra København i 10 dage , det er ikke samme by som Tina,har lige fået en sms fra hende de var landet,men vi har efterår her i dag,ellers har det været meget varmt,ikke noget for mig, så send bare 10 grader det passer,vil ringe til Jacob imorgen og aftale med ham hvornår vi skal spise sammen,nu ikke mere herfra et godnat til jer alle ,forsat god dag for jer,mange kærlige hilsner fra mormor og morfar

    SvarSlet