Vores rejse til USA

Herunder findes dagbog fra vores tur i 2010 og den vil fortsætte her i 2012. Det er vores håb, at lige så mange læser den denne gang.

Håber mange vil lægge en lille kommentar da det er super. Opret som anonym og skriv de kryptiske bogstaver.


torsdag den 22. juli 2010

Highway one - San Francisco mod syd

Vi stod rimelig tidelig op og spiste lidt mad og fik udleveret vor bil.

Inden vi forlod den mega store by havde vi lige et par ærinder at klare. Inden de blev klaret måtte vi konstatere, at det var mega koldt og tåget udenfor - men det kunne naturligvis ikke holde os tilbage - vi er jo de seje vikinger

Først kørte vi til Lombard street. En kort men mega spændende vej, som kun består af sving og sving. Vejen er så stejl, at hvis man bliver træt på vej op eller ned så kan bare læne sig op ad den :-) Selvom bilen en så stor kom vi helt ned og fortssatte vor lille udflugt.



Man tager jo ikke til San Francisco uden at køre over den historiske Golden Gate Bridge. Desværre var det som det næsten altid er på den bro. Total diset så mine billeder viser så godt som ingenting. Men har været ved den og vi har kørt over den 2 gange - pris 6 dollars. Grunden til, at det er så diset i byen er den meget varme luft der kommer indenfra landet og den kolde luft som kommer fra Pacific Ocean. Kombinationen af varme og kulde giver dis hele dagen - også selvom solen skinner i resten af byen.

Vi fandt med lidt besværd frem til Highway One, som vi har kørt på ca 80% af vejen her til Santa Barbara, hvor vi er nu. Vi lavede flere holdt og nød det fantastiske skue der hele tiden viste sig på vore højre side - det kostede naturligvis lidt tid - men det er altså bare em smuk tur. Mellem San Francisco og Monteray ligger en nationalpark som hedder Año Nuevo. Vi parkerede og startede på en spadsertur, som skulle blive meget længere end planlagt - men den var det hele værd.Da vi nåede frem til enden af stien, som gik langs med vandet, blev vi beriget med det flotteste syn af Søelefanter, der lå på stranden når ikke de brugte tiden til at lege. De er på land lige nu for at skifte pelse. Vi andre mister lidt hudceller hver dag, men disse dyr skal klare det en gang årligt. ca 2 uger til at miste den gamle og det samme til at få den nye. En fuldt udvokset han (fra ca 7 år) kan veje op til 5000 pounds (ca 2500 kg). På dette spot bliver der født ca 2000 unge hvert år - og de vender altid tilbage til fødestedet. Søg på nettet om du har brug for yderligere info. Der sad de flinkeste damer derude og de elskede at fortælle - så vi fik meget information med hjem.

Der gik nogle timer her - men super fedt at opleve - så vi tog videre mod Monteray, hvor vi skulle overnatte. Her ramte vi vores forste alvorlige kø på motorvejen. TRÆLS - men vi kom da frem og fandt nemt hotellet, som var rent og pænt, men nok det dårlgste vi har boet på .

Jacob blev hjemme mens vi andrs lige tog en kort tur til byen.

Næste morgen tog vi videre fra morgenstunden mod Santa Barbara. Fortsat af Highway 1. Her var det meste svær kørsel i bjergene og det var så tåget at vi praksisk ikke kunne se noget som helst. Men flere gange stoppede vi og så bla forskellige fugle og flere gange så vi Surfere. Det er et sandt eldorado for dem herovre, men der var ikke ret store bølger så de måtte vente længe på den rigtige.

Efter frokost besluttede vi at køre til Solvang. Det er en mondæn by kort udenfor vort mål. Byen er oprindelig grundlagt af danskere der tog til dette store land. Så vejene hedder danske vejnavne. Vi så en vej der hed Århus - København m.m. Butikkerne hedder også næsten alle noget der har lidt relation til det danske sprog. Her er bageri der serverer dansk wienerbrød og restauranter der laver noget der ligner dansk mad - eks hakkebøf. Vi besøgte en lille restaurant der bød på æbleskiver. De smagte fremragende og lige som de skal. Sjovt sted, som vi var glade for at vi tog til.

Hele vejen er der så mange rovfugle, at jeg aldrig har oplevet noget ligende. Men vejret er ikke til at tage billeder af dem - men de fleste er af racen som de her kalder Turkey Vulture - gribben.

Vi ankom til Santa Barbara og fandt nemt vort hotel, som ligger lige hvor alting foregår. Vi kan se havnen fra vor altan og til den anden side ligger stranden og den kømpe pier - mole - hvor der ligger flere restauranter. De 3 andre rendte straks på stranden og ville bade i havet. Men det var mega koldt og meget salt. Dog ikke mere end drengene fik spillet lidt bold og hygget sig.

Som på danske strande flyver der mange måger rundt. Men her har de fået selskab af mere eksotiske fugle. Der er rigtig mange pelikaner, som bor her i området og flyver rundt over stranden. Det er nogle sjove lidt klodsede fugle - men de største er faktisk ret store.

Efter maden gik vi en tur. På molen så vi en af restauranterne, som lavede krabber til sine gæster. Folk stod i kø for at komme ind. Det var sørme ærgeligt at vi ikke vidste det inden vi spiste..... Vi så hvordan han tog de kæmpe krabber og smed dem levende i kogende vand og lidt efter blev de serveret. Krabberne var kæmpe store....

Santa Barbara er et fantastisk sted. Et rigtig sommer eldorado - men masser af strand og gang i den. Men også her skæmmer de hjemløse billedet - der er bare mange af dem herovre.

Dette bliver jo nok mit sidste indlæg herovrefra. Håber de der læser det har haft lige så meget sjov af det, som vi selv. Der er altid em kamp om at komme til at se hvad jeg har skrevet - og der bliver dystet kampe for at afgøre hvem der skal først. Gitte forstår ikke altid talemåden: Shotgun - no battle - så hun taber ofte rettet til at komme først til. Jeg har nu altid været den der sluttede....

Som i muligvis kan se fra beskrivelserne har det været en fantastisk tur, med helt utrolig mange oplevelser. Faktisk så mange, at de kan være lidt svære at rummne og bearbejde. Men det skal nok komme. Har været dejligt at være på tur med drengene, som jo har været med at bestemme, hvad turen skulle rumme. Så derfor håber jeg de fik tilfredstillet deres ønsker om natur - dyr - storbyer - shopping. Vi havde uden tvivl enkelte forventninger der ikke blev opfyldt - men så dukkede der bare så meget andet op, som så rigeligt opvejede det.

Jeg må erkende, at jeg er kommet til at holde af amerikanerne. Jeg har mødt mange flinke mennesker - men havde ikke forventet at amerikanerne ville være så fantastiske flinke og hjælpsomme. Vi mødte kun en der var modsat - en japansk taxachauffør.

Hvis vi nogensinde kommer her igen bliver det på andre betingelser og med færre mål. Men turen rundt herovre har været fantastisk.

Jeg skriver næste gang når vi er hjemme i Danmark.

Tusind tak for I har fuldt med og tak for kommentarer. De betød meget mere end i tror og gjorde os glade.

SIDSTE.: Billeder er nu lagt på
www.fotoalbum.eu/naestved

tirsdag den 20. juli 2010

San Francisco

Så er vores to dage gået i denne mega spændende by.


Jeg kunne ikke komme på nettet i aftes eller i morges så derfor skriver jeg først nu, hvor hotellet har arrangeret mig med en ledning i r....


Byen har ingen sammenligning med Los Angeles. Los Angeles var bare så fantastisk stor og alligevel virkede den meget nem at finde rundt i og ikke helt så koncentreret storbyagtig. Lige modsat er det med San Fransisco.


Vi startede lidt sent den første dag, som var søndag - vi var lidt trætte efter den sene tur fra Yosemite. Vi spiste fremragende morgenmad på en lille restaurant ved siden af hotellet, som i øvrigt ligger total perfekt midt i byen. Vi besluttede, at vi ville tage til Fischermanns Warff og se havnemiljøet og måske se søløverne.



Søløverne har for nogle årsiden fundet vej derind i havnebassinet, hvor de ligger på nogle flydepontoner og de vipper, som om de lå på en isflage eller andet i havet. Den dag vi var der var der ca 60 stykker, som lå i havnen. Jeg spurgte en sød dame om lidt info. Og hun fortalte at søløverne lever som vilde dyr og at de selv har fundet derind. De har føde lige udenfor havneindløbet og rimelig fred indenfor. Vi kunne tydelig lugte de var der og høre dem. Hun fortalte bla at der var udstukket meget klare regler for, hvor meget de måtte gøre i forhold til søløverne - de måtte faktisk kun give hjælp hvis en af dem var rigtig syg. Hun fortalte også at det højeste antal der havde været v ar 1.701 søløver. Vildt. Og hun havde været der og sagde at larm og stank havde været ulideligt.


Hele området omkrig Pier 39 og de andre moler er lavet om til et skønt område, hvis man er til rigtig turisme. Der var boder og butikker af enhver art og man kunne handle alt fra solbriller - t-shirts til hatte og digitalkameraer. Der var en del butikker der handlede med kameraer og udstyr. Selvfølgelig ikke hvad jeg søgte, men de havde ældre udstyr til gode priser - lidt for gode priser efter min mening. Selvom de havde haft, hvad jeg søger tror jeg ikke jeg ville have handlet med dem - for jeg tror det var fake - selvom det så originalt ud. Drengene fik lavet en fantastisk flot tegning af en kunstner der malede med spraymaling og med motiver fra byen. Vi spiste på molen .


For at komme derud og tilbage igen tog vi de kendte kabelbusser. I et område i byen løber der kabler under vejen, som trækker de ca 40 små skinnebusser rundt i sporene. Det har de gjort siden 1873 og mon ikke det er de samme vogne stadig?? Info kan læses på http://www.sfcablecar.com/

Det er meget populært at køre med kabelbusserne - så det kostede vel en time i den ene ende og godt en halv i den anden i ventetid. Men sjovt var det.



Selve byen har virkelig stejle gader. Jeg har set stejle gader i alperne, men dette er nu total specielt og kan nok kun forstås, hvis man har oplevet det. Men jeg har taget et par foto og lægger dem på www.fotoalbum.eu/naestved under biblioteket san francisco, hvis vort internet tillader det.


I dag tog vi taxa til en butik, hvor vi lige skulle se på lidt Pentax. Men desværre havde de udsolgt af varerne. PIS. Og vi prøvede to andre steder inden vi gav op og tog til Union Square, som er et skønt sted midt i byen. En dejlig plads, som var virkelig velholdt og ren og fyldt med butikker med kvalitetsmærker omkring. Det var dejligt at sidde der i solen og drikke en sodavand.


Derefter besøgte vi Chinatown. Det skal man næsten når man kommer til denne by. Det skulle være det sted i verden med flest kinesere - bortset fra i kina :-) Området er stort og fyldt med boder der vil sælge alt mulig skrammel. Og der er bestemt også gode ting imellem. Thomas fandt et lækkert ur og fik med sit handelstalent slået ca 15% af prisen.


Vi gik tilbage til midtbyen, som er en skøn blanding mellem nyt og gammelt. Flotte nye butikker i gamle ejendomme og nye transportmidler mellem gamle kabelbusser og gamle sporvogne. Der er en leben af mennesker som sjældent oplevet men er super atmosfære. En dejlig by, der skæmmes en del af alle de hjemløse. Dem er der virkelig mange af og de er virkelig stakler mange af dem. Men selvom man gerne ville så står de ikke rigtig til at hjælpe. Byen har gjort meget og bygget mange lejligheder og andre hjælpeforanstaltninger - men de vil ikke rigtig hjælpes. Men stakler - det er de.


Efter lidt shopping spiste vi mad og nu er det sengetid. et par fede dage i storbyen, som er en dejlig by med vand og mange dejlige modsætninger. Desværre var det meget diset mod havet så vi kunne kun lige se et omrids af Golden Gate - men måske i morgen.


Nu må jeg vel hellere afsløre lidt om den bil vi kører rundt i. Som tidligere skrevet havde vi bestilt en Kia, som sikkert er en fremragende bil. Men drengene var lidt skuffede over ikke at skulle køre i en amerikaner - så den blev lavet om til en Lincoln Navigator. V8 - 5,7 liter og mere end 300 HK. Det har været en pragtfuld og nem bil at køre i - men den er stor og fylder meget i byerne - men alle har haft god plads og så har den fritidsbeskæftigese til Gitte. Hun stiller konstant på aircon - men så går tiden jo med det :-) Som det ses på billedet er det en stor bil.





Slut for denne gang. Om alt går godt skriver jeg næste gang fra Monteray.

søndag den 18. juli 2010

Lidt tanker om bogstavet: "B"

Lyder igen lidt kryptisk - men læs videre og jeg har lavet lidt indlæg om det bogstav.

B for Budweiser. Ja den anden aften da jeg skulle sidde i hotellets lobby sammen med Thomas ville jeg nyde en enkelt øl mens vi klarede internettet på godt og ondt. Straks vi havde sat os kom en flink mand og sagde det ikke på nogen måde måtte nydes alkohol i Lobbyen.

B For breadfast. I går morges nød vi for første gang morgenmaden på vort værelse. Det var dejligt og ikke mindst markant billigere end de lidt dyre restauranter.

B for Besøg i Yosemiti parken. Efter den meget flotte køretur dagen før var vore forventninger til parken med rette meget høje - selvom vi ikke rigtig vidste hvad det var vi skulle ind i en 10 km lang dal og se. Det første vi valgte at tage til var vandfald i parken. Efter de oplysninger vi har er det verdens 3. højeste vandfald og vi kunne parkere relativt tæt ved det nedre fald. Vi besluttede os for at gå op til det øvre og højeste fald. Efter 15 minutters gang kom vi til en ranger der sad hvor stien for alvor gik op. Hun sat ved et skilt, hvor der stod, at der var næsten 4 mil til toppen og nødvendigvis det samme ned igen. Det besluttede vi, at vi ikke gad.

B for bjergbestiger. Den første time eller 1 1/2 var der konstant en helikopter der svævede over os ganske tæt ved klippen. Vi tog lidt billeder og ved at zoome ind på kameraet kunne vi se, at folkene i helikopteren hang ud af vinduerne og ledte øjensynligt efter et eller andet. Den før nævnte Ranger fortalte, at det var en mand der havde været på vandring og gået udenfor stierne. Nu var han savnet og det ledte efter ham bla med helikopter. Jeg har søgt på nettet med har ikke kunne finde afslutning på historien.

B for besøg ikke den park i weekends. Vi havde læst, at der skulle være lidt mange mennesker i weekends, men nu var vores tur nu engang således, at vi kom hertil i en weekend. Da vi kom tilbage til bilen efter at havde set vandfald ville vi køre til enden af parken - men det foregik i en lang kø og var ikke særlig smukt. Så vi besluttede, at køre ud og se lidt af den del af parken, som ikke lige ligger i den besøgte dal.




B for beslutningen var rigtig god. Vi startede med at se endnu et super smukt vandfald, og denne gang kunne vi komme helt tæt på. Men skal love for, at det faldende vand giver "regn" og tåge. Men vi fik lidt gode billeder og listede videre.

B for "bare stor" Det sidste vi gjorde inden vi forlod parken var at køre til Mariposa og se på verdens største træer. Her vokser redwoodtræet sequoia. En kort spadsertup på godt en kilometer (stejl - varmt og på støvede veje) kom vi til det største af dem alle. Det højeste står ikke i denne park, men det gør det med den største livvidde. Grizzly giant hedder dette træ. Det er så gammelt, at hvis Alexander den store havde kommet forbi i år 330 FØR vor tidsregning ville han havde set det stå som et lille skud. Træerne er utrolig hårdføre. Det bliver ved at vokse til sne eller storm får bugt med dem. Selv ildebrand kan ikke få has på netop dette træ. Barken er uden harapiks og kan næsten ikke antændes så man benytter faktisk ild til at tynde ud i skoven og give perfekte betingelser for sequoia.

B kan også stå for bare smukt. Inden vi tog til de store træer tog vi til et udsigtspunkt, som ligger højt for enden af en 50 km lang rute. Fra dette sted havde man et fantstisk view over en stor del af parken og også dalen, med de mange mennesker. Jeg tog et foto af en p-plads og der ses det tydeligt, at der var mange biler. Fra dette sted nød vi virkelig udsigten og herfra kunne vi se hvorfor turen til vandfaldet var så lang. Der var faktisk langt imellem de to fald. Vi havde også perfekt udsigt til vartegnet for Yosenite parken - klippen halfdome. En høj klippe uden træer og den ligner en halv kuppel - eller en tommelfinger.

B kan også stå for Brun Bjørn. På vej op til udsigtpunktet Glaciers Point var vi så ubeskrivelig heldige at se en stor brun bjørn der hyggede sig lidt fra vejen. Vi sprang ud af bilen og jeg tog så mange billeder det kunne lade sig gøre. Men snart var der trafikkaos og nogle folk forstod ikke helt at opføre sig hensynsfuldt. Både overfor bjørnen og for os andre der gerne ville have fornøjelse af bjørnen. De gik ned i skoven ved den og på et tidspunkt fik den jo nok og listede af. Men fantastisk stort at møde denne vilde bjørn i sine naturlige omgivelser og ikke som man plejer i en zoo. Alle var enige i at dette bare var stort. Heldigt for mig så sagde jeg netop til Jacob på vej derop, at her ville jeg mene at hvis vi skulle møde en bjørn skulle det være her.



B for Back to the west. Efter de store træer gik turen tilbage til vestkysten og til San Francisco. De tre sov hele vejen så jeg havde rimelig ro. Vi spiste lidt lækker mad på vejen og var fremme i byen kl ca 23. Det var Lørdag aften og der var virkelig gang i byen med folk der festede og hyggede sig. Der var utrolig meget trafik, men igen er det meget nemmere her end i Danmark for alle hjælper alle og der er ingen sure trafikanter - kun et smil og et vink. Vi fandt nemt hotellet, som ligger lige midt i byen og det er et OK værelse, selvom drengenes seng ikke er stor. Vi må bytte lidt.

B for Begive os ud i storbyen. Om snart vil vi pakke rygsækken og gå ud i kulden. Da vi forlod vort spisested kl halv 8 ca var der 38 grader og bragende sol. Da vi kome hertil var der 14 grader og den dis der er byen var der også. Så det noget af en brat overgang og Gittes største problem er hvad hun skal have på :-)

Nå slut for i dag - blev en lang historie - men synes der var meget at fortælle.

Billeder følger senere på www.fotoalbum.eu/naestved

lørdag den 17. juli 2010

Fra ørken til "paradiset"


Dagen i dag stod på bil og bil og ørken og ørken.....

Vi tog fra Death Valley kl tidlig om morgenen og havde en lang tur foran os.

Vi standsede et par gange på vejen og tog lidt billeder i ørkenen - men hvor er det kedeligt at køre derude. Death Valley ligger op til 100 meter under havets overflade og overalt står der advarsler imod varmen. Det lykkedes os dog, at få taget et par foto af nogle af de dyr der lever derude i den extreme varme. På vej ud af ørkenen kom der faktisk 5-10 dråber vand. De andre 3 sov eller spillede et spil - men det gled OK. Efter ørkenen skulle et par høje bjerge passeres inden vi ramnte en highway der førts os nordpå. På bjergene vi havde ved siden af os var det Hvidt på toppen. Thomas ville absolut ikke tro os når vi fortalte, at det var sne - han mente det var sand eller salt.

Vi spiste frokost ved en meget meget smuk sø lige inden vi startede på en vej over Tiago passet. En vej som kun er åben få måneder om året pga sne (og ikke salt og sand kære Thomas)

Det er nok den smukkeste vej jeg har kørt på. Den er en del af Yosemite parken og det helt fantastisk en natur her er. Vi nåede op i 3.300 meters højde og den smukkeste natur med bjerge - søer - åløb - skove væltede frem ved siden af bilen. Efter et stykke tid kommer man til den officielle indgang til parken men det blev det kun endnu smukkere af.

Vi fik ikke taget så mange foto i dag - men i morgen skal vi nok tage og uploade mange foto. Vi har ikke net på værelset men skal i lobbyen for at komme på nettet og gider ikke sidde der i så mange timer det tager at uploade billeder.

MEN thomas blev overbevist om, at det faktisk var sne da vi fandt et sted, hvor de kunne lave en snebold. Underligt noget i 35 graders varme. Men sneen var kold fik Gitte at mærke indenfor blusen......

Hotellet hedder Yosemiti View Lodge og ligger lige op af en fossende flod.

Drengene tog badeshorts på og gik i vandet i en af de smukke søer. Det er smeltevand man bader i og det var ikke særlig varmt - men de nød det og var jo en ting der skulle med. En enkelt stor falk fløj over os - men typisk var hverken Ole eller kamera klar.....

Ved siden af søen de badede i var der 5-6 bjergbestigere på vej imod skyerne. Sjovt at se og vi blev hurtig enige om, at det vist ikke lige var noget for os.....



Vi kørte forbi store områder, hvor den smukke natur et helt smadret at ildebrand. Der står alene de sørgelige rester af stammerne tilbage. Det er virkelig deprimerende at se på når nu man ved hvor smuk naturen er her. Jeg ved ikke om det er det samme her og ved Grand Canyon - men vor flinke jeepfører fortalte at deroppe havde man ikke resourcer til at bekæmpe ildebrand så det fik bare lov at brænde ud.

Mere fra dette fantastiske sted og billeder i morgen aften.

Dejligt vi nu er kommet ca 550 km mod nordvest og varmen er ikke helt så slem mere. Vil tro vi kun lige er på den anden side af de 40 grader!!!!

Og bilen er nu fotograferet - følger snarest....

fredag den 16. juli 2010

En transportdag til ørkenen

Jeg ligger her på mit værelse i "kulden" Kl er ca 22 om aftenen og de andre 3 er i poolen for at blive kølet ned. Udenfor er temp lige nu ca 120 grader fahrenheit - hvilket svarer til ca 49 grader celsius. Når man går omkring er det som at gå i en ovn og luftfugtugheden er så lav, at f eks kontakslinser tørrer helt ud og man skal drikke mega meget.

Dagen har ikke budt på nævneværdige ting at berette. Vi fik klaret de sidste indkøb i Vegas og selv Gitte udtalte, at nu var hendes ration af shopping opbrugt for et par dage. Så vi begav os imod Death Valley, hvor jeg er nu. Det utroligt så glat det går at køre bil i Vegas. Især sammenlignet med København. Alle hjælper hinanden og ingen tuder i hornet og giver hinanden fingeren. Kunne vi bare lære af dem - så ville al trafik blive meget nemmere.

I denne dal er max temp målt til 56,6 grader. Næsthøjeste på hele jorden kun et sted i Libyen er målt højere. I 30 erne var der en periode på 3 år, hvor de i alt fik 1,5 cm regn. Gennemsnit temp er 48 grader og de får i gennemsnit 3-5 cm nedbør om året.

Det var også noget mega barsk natur vi tog gennem på vejen herud og selvom jeg ikke troede en ørken så sådan ud - er det total vildt at opleve.

Da vi så nåede frem til hotellet var alt grønt og frodigt og lækkert. Her er endda en golfbane. Men hvem gider dog bevæge sig i den frygtelige varme. Jeg gik lige hjem fra den lokale købmend og den lille tur var bare varm.

Hotellet er fint og godt men vi bliver ikke længe. I morgen skal vi køre temmelig langt og forsøger at komme afsted tidligt så vi kommer til næste hotel og får lidt tid der. Her er alligevel ikke meget at se udover her på hotellet.

Og nej vi kører ikke i en lille japser eller østtysk bil. Lige pludselig kommer der et billede - måske jeg husker at tage det i morgen....


Jeg lægger først billeder på i morgen.

torsdag den 15. juli 2010

3 out of 4 aint bad


Bag den lidt kryptiske overskrift gemmer sig det faktum at hvis 3 ud af 4 personer har haft en super dag må dagen siges at være perfekt.


Dagen i dag startede med vi lige måtte uploade billeder og selv hr i Vegas er forbindelsen dårlig. Så vi kom lidt sent afsted i byen for at finde morgenmad. Vi endte på hotel Paris. Det er som navnet indikerer inspireret af Paris. Alle hoteller (næsten) har et eller andet tema de har bygget hotellet op omkring. På Paris er der udover en kopi af eiffeltårnet også en kopi af triumfbuen og Chams Elysse (undskyld slåfejl) og selv inde i hotellet ligner det hele et fransk sted. I deres Casino ses benene fra eiffeltårnet. Men vi fik fremragende breadfast, som drengene mente var turens bedste.


Herefter tog vi bussen til Las Vegas Premium Outlet Center. Og det var her at smilet blev bredt på 3 ud af 4. Det helt vildt som de blomstrede op og fik det der shoppingglimt i øjet.


Centret er vist meget nyt og fantastisk velholdt. Overalt står der stolper, hvorfra der spayes vand, som skal køle shopperene lidt ned. Solen skinnede igen og det var meget varmt og meget tørt - men intet kan holdeen powershopper tilbage.


Vi besøgte vist 90% af butikkerne - selv butikker der havde udbud de ikke havde brug for skulle lige have et besøg. Jeg gik for det meste udenfor i solen - så hvis jeg skriver noget vrøvl må det være solstik. Vi besøgte bla følgende butikker:


Løven - å negl - lille kalle - bumsen - htc i columbia - anden - kuffertbiksen - løven - Bær i bur - Lewi - outlet firmaet - hurtig sølv - adidas - banan repluplikken - Samtale biksen - Benzin - chefen hugo - frk 60 - nik - thomas med alle fingre og mange flere.


Måske har jeg stavet en enkelt forkert - men i gætter det nok ellers kan billederne måske vise en ledetråd.


Det var 4 langarmede der tog hjem til hotellet - men 3 lykkelige. Måske slipper vi for at høre mere om shopping på denne tur.


Efter aftens mad gik Jacob på værelset og vi 3 andre gik i byen. Vi ville til hotellet Tresure Island. På dette hotel er det skatteøen der er temaet og om aftenen laver de et fantastisk show foran deres hotel. Kort fortalt handler det om en flok sirener der har et stort piratskib og har taget en pirat til fange. De hygger sig med ham - og han synes faktisk han har det OK :-) Hans venner på piraternes skib kommer sejlende fra den anden side. Og jeg skriver at det er full size både med master og sejl osv. Efter lidt debat frem og tilbage for at løslade piraten bryder krigen ud. Piraterne skyder mad skarpt og sirenerne svarer tilbage med sang. Store flammer vælter frem når piraterne træffer deres mål men det bliver sirenerne der med deres sang får piraternes båd til at lække og sluttelig må piraterne springe fra borde og skibet synker.


Et fantastisk show, som vi var mange der ville se - så der var pres på at komme væk. Men vi gik i bussen og kørte til Bellagio og så deres show med springvand inden sengetid.


Trætte powershoppere gik i seng - desværre for sidste gang i Vegas - det har været en stor oplevelse at være her og se det sted man ellers kun har set på TV. Vi´talte med en amerikaner i bussen og han havde været her 8 gange, men selvom det er et total skørt sted kom de igen og igen for de blev imponeret hver eneste gang. Hans bedstefar var i øvrigt dansker.
Billederne viser bla noget af det mest skøre. På toppen af et mega højt tårn er der er vild karussen, som kører på siden af tårnet. Total skørt at folk vil byde sig selv den oplevelse... Husk at læse kommentarer til fotos.


Billeder af en lidt anden slags ligger på www.fotoalbum.eu/naestved

onsdag den 14. juli 2010

Jeg beklager

Der kom intet på bloggen i går - men vi havde desværre ikke adgang til nettet.

Efter den fantastiske oplevelse ved grand canyon bød næste dag på tur til Zion Park. Vi kørte gennem en del af Grand Canyon på vejen og fik lige taget et par ekstra billeder og fik printet det fantastiske syn en ekstra gang på hornhinden.

På vejen til Zion var vi blevet anbefalet at stoppe ved et handelssted hvor de lokale indianere solgte deres kvalitetsvarer til fornuftige priser. Efter min mening var det mest varer der mindede om varer made in china. Men der var da enkelte ting imellem der var originale. Eks sad der en ældre dame og vævede på et tæppe og når man ser hvor lang tid det tager er det pludseligt mere forståligt, at det skal være så dyrt.

Turen gik gennem ørkenen og var ualmindelig trist og kedelig og der var mega varmt. Vi gjorde holdt ved et dejligt sted på vejen og spiste frokost og det var lækkert.

For at komme frem til hotel Majestic View Lodge skulle vi gennem en dal af parken og det var på veje der var under rep. Grusomt og jeg glad for at vi ikke kom en dag hvor der var rigtigt travlt. Jeg er også glad for, at vores bil ikke er en åben bil. For de må have rødt støv overalt.

Her i parken kan man for alvor forstå, at denne del af USA kaldes det røde land. Bjergene og grus og meget andet er bare den flotteste røde farve.

Vel ankommet til hotellet skulle de tre straks i poolen, mens jeg klarede alle de praktiske ting. Vi havde booket et bord i hotellets restaurant og fik noget dejligt mad. Eter maden tog de to gamle lige ind til den lokale by - men kom hurtigt hjem igen - og snart sov Gitte. Vi havde mega varme i Zion og natten var ingen undtagelse - men med stemmerne 3 imod en blev aircon slukket for den nat. Det blev en meget varm nat - men alle fik sovet en del. Jeg var meget tidlig oppe og sad udenfor og nød morgenen.

Morgenmad blev indtaget i den lille by og selvom den frække kok havde kommet smør på thomas brød så tror jeg alle blev mætte.

Derefter tog vi en bus ind i det ukendte i Zion Park. Det er en park der ligger mellem 2 ørkener og den byder på lodrette klipper i de smukkeste farver. I bunden løber en flod, som er med til at
gøre dalen til noget af det mest frodige og smukke. Vi tog bussen ind til bunden og gik en tur langs åen længere op og tilbage igen. Retur til busstopsted lige før - Thomas og jeg havde hørt at der i dag var set "goldenagle" - og "Turkey Vulture" og det var klart fugle vi gerne ville have lidt foto af og bare se. Vi så vist alene gribben - men der var til gengæl temmelig mange af dem - 10-12 stykker. Ved det stoppested var der ingen afmærket rute man kunne gå. Men Jacob fandt en vej helt ned til floden, hvor de to tosser naturligvis skulle bade. De startede med blot at soppe lidt men sluttede med at ligge i det kolde vand. Gitte soppede kun, mens solen skinnede på os alle og temperatur viste ca 110 grader Fahrenheit som svarer til 42 grader i dk. Vandet var ca 15 grader varmt.

Mens de var i vandet fik vi lidt skud til gribben med kameraet.

Zion er en meget speciel og fantastisk smuk oplevelse. En frodig dal med en flod i bunden og de smukkeste klipper i de flotteste farver lodret op uanset hvor man kigger hen. Men internettet virkede ikke så der kom ikk nyt herfra i går. Parken en bestemt et besøg værd. Vi spiste vores frokost ved Zion Lodge som ligger inde i selve parken. Kort efter frokosten gik turen imod næste mål.

På denne del af turen syntes gitte for første gang, at det trak lidt fra aircon. Hun har ellers kørt med max og er blevet lidt forkølet. Turen gik gennem ørken hele vejen og der var varmt udenfor.

Vi satte næse mod Las Vegas. Jeg var lidt nervøs om vi nu kunne finde vej og komme frem for trafik da vi efter planen landede i Vegas kl 15-16. Uha det er en stor by med 1.6 mio indbyggere - men vi kom frem uden nogle problemer og fandt nemt vort hotel som hedder Planet Holywood. Kors det stort. Vi bor på 37. etage med udsigt over den del af byen, som vender imod lufthavnen.

Efter vi lige havde klaret lidt småting trak vi i vandresko og måtte ud på The Strip, som Vegas Boulevard kaldes. Ligesom Grand Canyon ikke kunne beskrives kan dette heller ikke, selvom det er på en total anden måde og alt er menneskeskabt. Men det helt vildt så stort og flot det er. Håber billeder er OK og viser lidt.

Vi spiste mad og pludselig var det blevet mørkt. Kors med lys. Det er ganske utroligt og vildt, men en kæmpe oplevelse, at se det og være der. Der er mange mennesker på gaden, som alle går og ser på dette skue, som er fantastisk.

Omkring kl 22 var vi tilbage på hotellet og det var sengetid. I morgen skal vi igen udforske Las Vegas og tror ikke vi når i seng til kl 22 da der er nogle ting Thomas har læst om, som vi skal opleve.

Billeder følger når jeg vågner. Kl er nu 23.30 og jeg er træt.

Bemærk at der er to nye albums på www.fotoalbum.eu/naestved - usa 5 og usa 6

mandag den 12. juli 2010

Hold da fast


Dagen startede med en rundtur i en jeep. Vi kørte en lang tur dybt inde i en gigantisk skov for at spotte forskellige dyr som bjørn - bjergløve - elg - rensdyr - slanger osv. Men dyrene holdt søndag og den del af turen blev lidt kikset. Men vi fik mange info at driveren, som var super flink og havde en fantastisk viden om alt i og omkring Grand Canyon.


Efter skovturen stoppede han ved et af de extremt beliggende spots, hvorfra vi kunne se selve Grand Canyon. Det var så man total mistede vejret et øjeblik. Det kan ikke beskrives og foto kan ikke give et fuldend billede af den oplevelse. Det må være noget af det smukkeste på denne jord. Talte med en der havde set blue mountain i Australien - og dette var mange gange mere fantastisk.


Det ene røde bjerg afløser det andet så langt øjet rækker i nogle formationer som kun fantasien sætter begrænsning for. Mine billeder giver et lille indtryk - men ikke det fulde billede.


Efter tur i Jeep holdt vi frokost mens drengene fik set VM finale. En blev glad og en blev det modsatte......


Derefter løste vi en billet og kørte tilbage til Grand Canyon for at se det hele ordentligt og opleve den fantastiske solnedgang der er beskrevet så mange steder. Vi blev ikke skuffede. Det er utroligt som farverne skifter hele tiden under solnedgangen - fra brun til rød - til lidt lilla og mange andre. Igen kan billeder måske vise lidt.


Vi så Kalkungribben nogle gange og fik taget et par billeder af den - men desværre ville den ikke lege da jeg havde mit nye objektiv på. Så de blev ikke rigtig gode. Men det godt nok en stor fugl med vingefang på op til 2,5 meter. Måske får vi et billede en af de andre dage....


Vi spurgte til Condoren, men driveren havde set den 1 gang i de 6 år han havde kørt som guide. Og det blev heller ikke denne gang - men havde da været sjovt at verdens største fugl.


Efter solnedgangen tog vi på steakhouse og drengene nød virkelig en rigtig cowboy steak - så der blev dømt 3 x sove kl 21.30.....


Der er ikke så meget at skrive i dag men det er ikke fordi dagen ikke har budt på oplevelser - tværtimod......



søndag den 11. juli 2010

Fra Lake Havasu til Grand Canyon


Jeg stod op kl før 5 og tog tøj på og gik en tur langs vandet. Det var vel 35 grader på det tidspunkt. Helt vildt. Søen var helt stille og havde jo håbet jeg kunne skyde et par gode fotos - men det var ikke det vilde at tage billeder af.


Efter en dyr men meget lækker morgenmad tog vi afsted. Vi skulle dog lige have et foto af London Bridge inden vi forlod byen. Efter noget kørsel kom vi til en lille by der hedder Kingman. I denne by er det muligt at forlade den trationelle vej af Freeway og lave et såkaldt loop af route 66. Vi fik dette råd af Svend Hedegaard - så tak for det. Det var en fed oplevelse at køre af den route og se de mange skilte og huse der mindede en om dengang denne rute var en hovedvej. Den starter jo i Chicago og vi besøgte slutstedet den anden dag i Santa Monica. Officielt slutter den vist ved molen i Santa Monica.


Efter en times tid kom vi til en meget lille by der hedder Hackberry. I denne by - hvad den altså ikke kan kaldes - ligger den fedeste butik total fyldt med Route 66 minder. Udenfor stod der mange bilvrag, som var total rustne - men super flotte. Der var benzinstandere fra en svunden tid og alt var som at komme 60-75 år tilbage i tiden. Da jeg tog i hånstaget til butikken vidste jeg ikke rigtig hvad jeg skulle tro - men indenfor var butikken et skønt mix mellem nyt og gammelt. Selvfølgelig ville de gerne sælge ting og sager med Route 66 trykt på - men der var virkelig meget fra dengang. Jeg har fundet deres hjemmeside som hedder http://www.hackberrygeneralstore.com/ . Her ved mig loader den mega langsomt - men den er værd at vente på for den butik kan klart anbefales til alle der skal på de kanter.


Vi fik købt lidt gode ting med hjem med minder fra denne fantastiske oplevelse - og sjovt nok var det slet ikke dyrt.


Gitte og Jacob kørte begge et stykke så de kan fortælle om deres tur på Route 66.


Vi gav os god tid men omnkring kl 2 var vi fremme ved vort hotel Holiday Inn Express Grand Canyon, hvor de næste to dages gå. I morgen skal vi så op og se Grand Canyon. Vi ved jo ikke rigtigt, hvad der byder os, men har store forventninger til en stor naturoplevelse.


Jeg ligger lidt nye billeder fra de sidste dage på mit album - så ikke Svend Nørgaard skælder mig mere ud....... Husk i øvrigt at læse kommentarer til billederne


Vi bliver super glade for de kommentarer der kommer på bloggen så det skal i have tak for.

lørdag den 10. juli 2010

Lake Havasu

Tja her er vi så endt ved en tilfældighed - blot fordi det ligger ca halvvejs til vores næste mål og vi ikke gad køre 800 km på en dag.

Vi forlod LA efter nogle super dage og vejr, som har været perfekt at gå lidt på oplevelse i. Største problem i den by var egentlig højden på kantstenene!!! Jacob har haft meget store problemer med at komme op og ned af dem - så det koster ømme tæer. Vejret vi tog afsted gra var som de andre dage - OK men overskyet og noget diset (vist som det mest er i den by). Vi tog afsted kl 07.15 ca for at komme ud af byen uden for meget trafik.

Det gik total uden problemer at komme afsted og lynhurtigt var vi på motorvejen men kurs mod Lake Havasu. Kort udenfor byen skiftede vejret og der kom lidt bjerge. Vi spiste morgenmd og da vi kom ud kunne vi godt mærke temp steg en del...

Turen går igennem den sydsligste del af Mojave ørkenen og alt langs vejene er ufatteligt ensformigt. Grus sletter med sparsomt bevoksning. I den nordlige del af denne ørken ligger
Death Valley, som vi besøger senere på vores tur.

På hele turen måtte vi lytte til Gitte og beklagelser om at hun ikke kunne få aircon til at passe - men hun kæmpede.....

Vi ankom til en banzintank for at tanke og fik lidt en overraskelse da vi steg ud af bilen. Skal love for at temp var steget.

Da vi ankom til Laka Havasu viste det sig at være et vidunderligt sted. En sø der er dæmmet op i coloradoriver - med et ufatteligt liv af både og badegæster osv.

Lejligheden er bare verdensklasse med indbygget aircon - og det er der brug for. Udenfor viser termometer i dag 47 grader celsius. Total vildt og lige til at de andre måtte i søen og bade. Det er bare ikke vejr til noget som helst andet. Lejligheden ligger med vue direkte over søen og kun et par palmer står lidt i vejen. Drengene talte med en mand der oplyste, at sådan er vejret det meste af tiden her.

For at komme til den del af byen, hvor vi bor kørte vi over London Bridge, som er flyttet hertil fra London.

I aften må vi ind til byen og finde lidt mad. Et fantastisk sted. Drengene kunne godt have brugt lidt mere tid her - men .....

Hvis jeg orker det lægger jeg lidt foto på www.fotoalbum.eu/naestved

I morgen går turen imod nye mål - og måske jeg får afsløret lidt mere om bilen :-))

fredag den 9. juli 2010

Tur til Venica og Santa Monika strande


På dagens tur blev vi enige om, at tage bussen til stranden.


Der var engang en galning der her ved LA ville lave en kopi af Venidig. De kom igang med blev aldrig færdig - men navnet har de stadig: Venica Beach. Stranden er et meget specielt sted, hvor de unge og andre kommer for at se og blive set. Der er en meget lang promenade, hvor der kan købes solbriller - bluser - tatoo - solbriller - fake smukker - tatoo - solbriller og fik jeg nævnt solbriller?? Men super hyggeligt er der. Normalt er det også stranden, hvor de stærke lave fysisk træning på stranden (har vi vist alle set på tv). Et sandt mekka for skatere. De fleste af os har set Baywatch på tv med et par skuespillere med hver sinde fordele - den er præcis optaget på de strande.


Lige nord for Venice beach ligger santa monika. Det er stranden hvor de rige fører sig frem og stedet hvor den kendte mole ligger, hvor der er et pariserhjul på. Det er også kendt fra baywatch. Santa Monika er et af de absolut dyreste steder i LA at bo. Jeg talte med en lokal, som fortalte lidt om priser m.m., og det er kun for de rigeste, at bo her. Byen har en lang gågade men masser af butikker . ja faktisk rigtig mange, men ikke en eneste de tre powershoppere ikke har været inde i. Der blev da også lavet et par indkøb af dem alle 3.


Vi gik fra den ene til den anden af den fedeste promenade, hvor alle former for fritidsaktiviteter blev dyrket. Mest imponerende var den unge mand der svingede i ringe. Det var vildt imponerende - men lige efter blev han efterfulgt af en i 50+ som også kunne det pjst.


Turen frem og tilbage foregik med bus. Chaufføren troede vist han var med i lemans - men vi kom frem og tilbage og det faktisk hyggeligt med den slags transport. Jeg talte med en lokal hele vejen ind til Union Station. Det altid sjove at høre om andres liv og oplevelser. Den fline fyr var super god at sludre med - og han roste mit engelsk (dejligt :-))


Vi startede og sluttede på Union Station. Prøv at google den. Det er vist den flotteste og mest velholdt station jeg har besøgt og den har været en del af rigtig mange film.


Dagens billeder kan ses her - www.fotoalbum.eu/naestved - men de er ikke så mange da jeg ikke gad tage billeder af butikker. Slet ikke dem der handler med kasketter - for de er alle besøgt i dag. Det helt vildt som Jacob nærmest får abstinenser når han ser sådan en butik.


Vejret i dag var overskyet og ca 22 grader - så billeder er ikke rigtig gode. Men det var meget behageligt at gå lidt rundt i.


Den første sover allerede og mindst en mere er tæt ved. Om lidt skal jeg også i seng. I morgen kører vi til Laka Havasu - hotellet hedder Nautical Inn Resort - 100 mcculloch rd -


torsdag den 8. juli 2010

Så gik den første dag


Første dag i LA var fyldt med mange oplevelser og mange kilometer i benene.


Vi startede med at finde et hyggeligt sted at spise morgenmad. Typisk amerikansk med pandekager med sirup og røræg. Super godt og en dejlig måde at starte dagen på.


Derfra gik vi til Union Station for at prøve at finde ud af deres Metro system. Men det var INTET problem, for de er fantastiske flinke at hjælpe os. Thomas stod for underholdningen da han ikke nåede at komme med i toget. Så panikken bredte sig og Gitte var sikker på hun aldrig fik sin dreng at se igen. Men heldigvis åbnede døren igen og Ole stillede sig i døren til Thomas kom med. Han har lovet at komme med på resten af turen....


Vi kom til hollywood og det første der faldt i vores øjne var alle de stjerner der er i fortorvet. De kendte har fået hver sin med deres navn på. Men der er stadig tomme så der kan komme lidt flere. Hele byen er helt fyldt med folk der gerne vil sælge en rundtur i byen i en lille bus. Vi købte også en og kom afsted i en lille bud med en dame der bare vidste meget om byen og de kendte. Formålet med turen var at se byen og se nogle af de huse de kendte bor i. Vi så rigtig mange af husene og der er store forskelle på arkitekturen på deres huse. Enkelte var lukkede som fængsler mens andre viste huset frem. Men sikke et liv at skulle stå der som en abe i et bur og blive beskuet.


Efter den tur tog vi tilbage - dog lige efter et besøg i en meget stor skobutik - til Downtown. Vi besøgte et lille marked og gik mod hotellet. Fik lige lidt lækker mad og kl 20 sov de 3 andre. Hyggeligt!!!


Dagen i Hollywood var meget fed og en stor oplevelse for os alle. Især om eftermiddagen, da der kom lidt mere gang i byen var der hyggeligt. Her kom solen også frem. Vi kan for alvor mærke vi er kommet til en by med 10 mio indbyggere og den er bare stor - så stor det ikke er helt til at forstå.


Det er nu morgen og Jacob vil shoppe og shoppe. Sikke et liv!!!! Vi må dog nok først lige ned og have lidt morgenmad i den lille butik vi besøgte i går.


Her er billeder fra de første dage. Der er slet ikke lavet redigering - så kvaliteten er lidt bob bob.



onsdag den 7. juli 2010

1. dag i det store land

Selvom kl ikke er meget herovre (06.00) er alle vågne og computer og tv kører. Alle fik sovet lidt i løbet af natten.

Fra lufthavnen til hotellet kom vi forbi en dal af LA og især da vi kom frem imod Downtown kunne vi se her virkelig var tale om en storby. Det ene højhus lå skulder ved skulder af det næste. Vi fandt ret nemt frem til hotellet vi skal bo i.

Det er luxus!! Ved ankomst skulle vi blot aflevere nøglen tilbilen og den ville blive parkeret i deres p-hus. Sgu lige som på film!!

Vi bor på 13. etage og har to senge, som ikke er store - men vi fik sovet. Værelset er helt i orden og TV sender tour - så alle er glade.

Vi må finde på noget vi kan lave i dag, men det bliver vist blot en stille dag i LA.

Fremme i LA

Så nåede vi frem til LA. Trætte - men det passer meget godt for kl er 01.00 så det jo tid at sove....

Turen gik perfekt men var lidt hård pga de mange timer. Men den sidste tur fra Canada til LA sov de tre andre hele vejen.

Jeg blev lokket til at tage en anden bil. Mere om det når jeg vågner.......

Ole

tirsdag den 6. juli 2010

Så blev det den 6/7


I dag er det så tid for afgang til USA.


Vi skal være i lufthavnen 3 timer inden vi skal flyve og da maskinen letter 12.20 må vi afsted fra morgenstunden. Latterligt man skal sidde der i 3 timer og bare lade sig lokke af de vildt høje priser de har i Kastrup lufthavn.


Vi flyver til Toronto på ca 8 timer. Derfra videre til LA.


Vi skal bo de første dage på et hotel der hedder Omni - South Olive Street. Billedet er fra hotellet.


Næste gang jeg skriver her bliver det fra hotellet.

søndag den 4. juli 2010

dagen før dagen




Ja nu er det ved at være dage før dagen vi skal afsted. Taskerne er pakket med de få nødvendigheder vi skal have med.




Min shopping familie mener jo de skal handle total ny garderobe i USA. Men mon ikke jeg bare kan lade som om jeg ikke kan finde vej til nogle centre??


Jeg prøver om ikke nok jeg kan holde til den lange rejse - først 8 timer så 5 timer til at samle sig sammen og så 5 timer mere i luften. Det skal nu nok gå - og vi skal jo bare over og sove videre i LA. Vi lander omkring kl 22 lokal tid (kl ca 7 om morgenen DK tid)






onsdag den 30. juni 2010

Los Angeles

De 3 første dage skal bruges i denne kæmpe by. Der bor 9.9 mio i hele byen som dækker et areal på størrelse med Sjælland

Når vi kommer derover skal vi bo på et hotel meget tæt på Downtown og Chinatown - så det er helt perfekt.

Vi får nok brug for vores GPS når vi skal navigere rundt i så stor en by.

Vi har endnu ikke besluttet hvilke dele af byen der skal dyrkes - men det følger her når vi har været rundt.

onsdag den 9. juni 2010

Kort om den rundtur vi laver

6-9/7 Los Angeles
9-10/7 Lake Havasue
10-12/7 Grand Canyon
12-13/7 Zion
13-15/7 Las Vegas
15-16/7 Death Valley
16-17/7 Yosemity
17-20/7 San Francisco
20-21/7 Monterey
21-22/7 Santa Barbara

Således ser vor plan ud. Det er mange ting - men mon ikke det går.

torsdag den 3. juni 2010

Bilen er bestilt


Tænke sig, at man drager 10.000 km til USA for at skulle køre rundt i en bil fra Østen.

Vi har lejet en Kia Sedona, aom er en stor 7 personers bil, med masser af plads. Drengene har jo lange ben - så det er vigtigt, at vi har nok plads.

Her er sat et lille billede ind af den.

Flyrejsen er bestilt


Så blev flyrejsen bestilt.

18 timer på stesolider og guldøl bliver en hård en - men håber at det er turen værd.

Vi rejser den 6/7 2010 kl ca frokost og forventer at være retur den 23/7 kl ca 22. Så Gitte kommer at holde fødselsdag i luften - hun har altid været så højtragende.....

Tiden frem til den 6/7 kommer at gå med planlægning af turen i detaljer. Men turen er i grove træk sat på plads og hoteller bliver bestilt af FDM.