Vores rejse til USA

Herunder findes dagbog fra vores tur i 2010 og den vil fortsætte her i 2012. Det er vores håb, at lige så mange læser den denne gang.

Håber mange vil lægge en lille kommentar da det er super. Opret som anonym og skriv de kryptiske bogstaver.


torsdag den 22. juli 2010

Highway one - San Francisco mod syd

Vi stod rimelig tidelig op og spiste lidt mad og fik udleveret vor bil.

Inden vi forlod den mega store by havde vi lige et par ærinder at klare. Inden de blev klaret måtte vi konstatere, at det var mega koldt og tåget udenfor - men det kunne naturligvis ikke holde os tilbage - vi er jo de seje vikinger

Først kørte vi til Lombard street. En kort men mega spændende vej, som kun består af sving og sving. Vejen er så stejl, at hvis man bliver træt på vej op eller ned så kan bare læne sig op ad den :-) Selvom bilen en så stor kom vi helt ned og fortssatte vor lille udflugt.



Man tager jo ikke til San Francisco uden at køre over den historiske Golden Gate Bridge. Desværre var det som det næsten altid er på den bro. Total diset så mine billeder viser så godt som ingenting. Men har været ved den og vi har kørt over den 2 gange - pris 6 dollars. Grunden til, at det er så diset i byen er den meget varme luft der kommer indenfra landet og den kolde luft som kommer fra Pacific Ocean. Kombinationen af varme og kulde giver dis hele dagen - også selvom solen skinner i resten af byen.

Vi fandt med lidt besværd frem til Highway One, som vi har kørt på ca 80% af vejen her til Santa Barbara, hvor vi er nu. Vi lavede flere holdt og nød det fantastiske skue der hele tiden viste sig på vore højre side - det kostede naturligvis lidt tid - men det er altså bare em smuk tur. Mellem San Francisco og Monteray ligger en nationalpark som hedder Año Nuevo. Vi parkerede og startede på en spadsertur, som skulle blive meget længere end planlagt - men den var det hele værd.Da vi nåede frem til enden af stien, som gik langs med vandet, blev vi beriget med det flotteste syn af Søelefanter, der lå på stranden når ikke de brugte tiden til at lege. De er på land lige nu for at skifte pelse. Vi andre mister lidt hudceller hver dag, men disse dyr skal klare det en gang årligt. ca 2 uger til at miste den gamle og det samme til at få den nye. En fuldt udvokset han (fra ca 7 år) kan veje op til 5000 pounds (ca 2500 kg). På dette spot bliver der født ca 2000 unge hvert år - og de vender altid tilbage til fødestedet. Søg på nettet om du har brug for yderligere info. Der sad de flinkeste damer derude og de elskede at fortælle - så vi fik meget information med hjem.

Der gik nogle timer her - men super fedt at opleve - så vi tog videre mod Monteray, hvor vi skulle overnatte. Her ramte vi vores forste alvorlige kø på motorvejen. TRÆLS - men vi kom da frem og fandt nemt hotellet, som var rent og pænt, men nok det dårlgste vi har boet på .

Jacob blev hjemme mens vi andrs lige tog en kort tur til byen.

Næste morgen tog vi videre fra morgenstunden mod Santa Barbara. Fortsat af Highway 1. Her var det meste svær kørsel i bjergene og det var så tåget at vi praksisk ikke kunne se noget som helst. Men flere gange stoppede vi og så bla forskellige fugle og flere gange så vi Surfere. Det er et sandt eldorado for dem herovre, men der var ikke ret store bølger så de måtte vente længe på den rigtige.

Efter frokost besluttede vi at køre til Solvang. Det er en mondæn by kort udenfor vort mål. Byen er oprindelig grundlagt af danskere der tog til dette store land. Så vejene hedder danske vejnavne. Vi så en vej der hed Århus - København m.m. Butikkerne hedder også næsten alle noget der har lidt relation til det danske sprog. Her er bageri der serverer dansk wienerbrød og restauranter der laver noget der ligner dansk mad - eks hakkebøf. Vi besøgte en lille restaurant der bød på æbleskiver. De smagte fremragende og lige som de skal. Sjovt sted, som vi var glade for at vi tog til.

Hele vejen er der så mange rovfugle, at jeg aldrig har oplevet noget ligende. Men vejret er ikke til at tage billeder af dem - men de fleste er af racen som de her kalder Turkey Vulture - gribben.

Vi ankom til Santa Barbara og fandt nemt vort hotel, som ligger lige hvor alting foregår. Vi kan se havnen fra vor altan og til den anden side ligger stranden og den kømpe pier - mole - hvor der ligger flere restauranter. De 3 andre rendte straks på stranden og ville bade i havet. Men det var mega koldt og meget salt. Dog ikke mere end drengene fik spillet lidt bold og hygget sig.

Som på danske strande flyver der mange måger rundt. Men her har de fået selskab af mere eksotiske fugle. Der er rigtig mange pelikaner, som bor her i området og flyver rundt over stranden. Det er nogle sjove lidt klodsede fugle - men de største er faktisk ret store.

Efter maden gik vi en tur. På molen så vi en af restauranterne, som lavede krabber til sine gæster. Folk stod i kø for at komme ind. Det var sørme ærgeligt at vi ikke vidste det inden vi spiste..... Vi så hvordan han tog de kæmpe krabber og smed dem levende i kogende vand og lidt efter blev de serveret. Krabberne var kæmpe store....

Santa Barbara er et fantastisk sted. Et rigtig sommer eldorado - men masser af strand og gang i den. Men også her skæmmer de hjemløse billedet - der er bare mange af dem herovre.

Dette bliver jo nok mit sidste indlæg herovrefra. Håber de der læser det har haft lige så meget sjov af det, som vi selv. Der er altid em kamp om at komme til at se hvad jeg har skrevet - og der bliver dystet kampe for at afgøre hvem der skal først. Gitte forstår ikke altid talemåden: Shotgun - no battle - så hun taber ofte rettet til at komme først til. Jeg har nu altid været den der sluttede....

Som i muligvis kan se fra beskrivelserne har det været en fantastisk tur, med helt utrolig mange oplevelser. Faktisk så mange, at de kan være lidt svære at rummne og bearbejde. Men det skal nok komme. Har været dejligt at være på tur med drengene, som jo har været med at bestemme, hvad turen skulle rumme. Så derfor håber jeg de fik tilfredstillet deres ønsker om natur - dyr - storbyer - shopping. Vi havde uden tvivl enkelte forventninger der ikke blev opfyldt - men så dukkede der bare så meget andet op, som så rigeligt opvejede det.

Jeg må erkende, at jeg er kommet til at holde af amerikanerne. Jeg har mødt mange flinke mennesker - men havde ikke forventet at amerikanerne ville være så fantastiske flinke og hjælpsomme. Vi mødte kun en der var modsat - en japansk taxachauffør.

Hvis vi nogensinde kommer her igen bliver det på andre betingelser og med færre mål. Men turen rundt herovre har været fantastisk.

Jeg skriver næste gang når vi er hjemme i Danmark.

Tusind tak for I har fuldt med og tak for kommentarer. De betød meget mere end i tror og gjorde os glade.

SIDSTE.: Billeder er nu lagt på
www.fotoalbum.eu/naestved

3 kommentarer:

  1. Hej alle fire.

    Jeg har lige opdaget at der er indlæg fra USA
    Vi kan se at i oplever lige til turen slutter.
    Vi var i Santa Barbara med Google i aftes.En rigtig aktiv kystby, marinaen er enorm med mange hundrede både, de fleste meget store, tilsyneladende er sandstranden flere km. lang, man kan godt forstå at i er imponerede.
    Nu må i have en god tur hjem-
    Vi glæder os til at se jer igen
    Hilsen Farmor og Farfar

    SvarSlet
  2. Hej alle fire
    En lille hilsen inden i forlader det store land det har været en stor oplevelse at følge jer med både beskrivelse og billeder vi glæder os til at høre mere omkring det hele og ønsker jer en rigtig god rejse hjem til danmark allesammen
    mange kærlige hilsner fra mormor og morfar og lille ronaldo

    SvarSlet
  3. Hej alle
    Tak for den (næsten) daglige føljeton, og billeder, det har været fantastisk at følge jer her fra Dk, så jeg kan levende forestille mig hvordan i har haft det - spændende - glæder mig til at se jer igen her i sommerdanmark - kom godt hjem, og vi tales
    hils omkring dig
    Svend

    SvarSlet