Vores rejse til USA

Herunder findes dagbog fra vores tur i 2010 og den vil fortsætte her i 2012. Det er vores håb, at lige så mange læser den denne gang.

Håber mange vil lægge en lille kommentar da det er super. Opret som anonym og skriv de kryptiske bogstaver.


lørdag den 14. juli 2012

De store modsætninger......

Efter vi forlod Vegas var vi jo i Mammoth Lake.

Et rigtig dejligt sted. De andre tre brugte det meste af en dag ved poolen, mens jeg kørte lidt rundt og nød det smukke landskab. Det er et frodigt landskab med mange skove og mange små søer. Jeg gjorde holdt ved en af dem og gik lidt rundt. Rigtig mange sad og fiskede efter lidt ørred i søen. Talte med en familie, som beklagede sig over, at der ikke var fisk i den "f*****" sø. Dertil måtte jeg svare, at 50 meter henne ad bredden var der to ældre gutter, der havde fanget 10-15 stykker. Han mente det var fordi de stod et forkert sted - jeg sagde det måske var en ide, med en krog på linen......



Jeg ville jo ikke fange fisk - men gerne tage lidt gode billeder af fugle og dyr. Men det har ikke lige været den store succes jeg har haft i år. Men lidt blev det til og Preben kommer på arbejde når jeg kommer hjem. Men herunder et par billeder.





Jeg kørte lidt rundt inde i en kæmpe skov. Det er helt tilladt og der er endda små skilte så man kan finde rundt og ikke mindst ud igen. Det var meget sjovt og rundt omkring i hyggelige afkroge var der en del der havde parkeret deres autocamper og slået lejr. Så hyggeligt ud.

Jeg tog også op til der hvor gondolen flytter folk på skiferien. Nu bragte den turister op i bjerget - men der var da sne så de kunne kaste med den. Deroppe var det et eldorado af cyklister. De fleste på vejene - men rigtig mange på moutain bikes på stier i skovene. Så fedt ud. Men som billist måtte man passe på.

Da jeg kom tilbage lå de 3 solhungrende stadig ved poolen - så de har da fået lidt af den lyst styret..... Jeg satte mig derned i 10 minutter og talte med nogle andre turister, som fortalte, at på en nærliggende campingplads kom bjørnene hver dag. Vi blev hurtige enige om, at vi måtte derop efter aftensmaden, som thomes og cille igen lavede på den opstillede grill. Lækkert og vi var alle enige om, at det var fedt ikke at skulle på restaurant og spise.

Af sted mod bjørnen. Det var et skønt sted med camping langs en sø og helt op ad bjerget. Bjørnene skulle mest husere langs bjerget. Vi talte først med en Mexicaner, som havde set en for ca en time siden - øv. Senere talte vi med en flink dame fra el salvador. Hun havde boet der nogle uger og fortalte, at bjørnene kom hver eneste nat rundt på pladsen og samlede mad. For tiden var det en mor med to unger. Hendes søn på ti år havde åbnet deres camper en dag og så stod hun lige udenfor og brølede af ham. Han blev lidt bange......  Bjørnen havde bidt i hendes fiskering, som hun brugte når hun fiskede. Det kunne den ikke holde til. Hun mente det var fordi den havde lugtet af fisk. Så den nye måtte indenfor om natten. De havde også en lys bjørn på stedet. De huserede mest langs søen, hvor den stjal fisk fra lystfiskerne...... Jeg spurgte om ikke de var farlige, men det svarede hun nej til, hvis bare man holdt lidt afstand. Men folk var trætte af dem og larmede og råbte for at få dem væk. For år tilbage havde man indfanget bjørne på samme sted og kørt dem laangt væk for at slippe for dem.

Men da de først kom frem om natten besluttede vi os for at køre hjem og spille spil. Lad mig lige indskyde, at pigerne ikke længere gider spille imod os........

Dagen efter stod den på Yosemite Naturpark. Smukt sted og vi nød dagen. Vi forsøgte naturligvis at spotte bjørnene, men i år gik den ikke. Vi må nyde vi så ham sidst. Der var mange mennesker da vi først nåede frem til selve parken - så vi kørte op til et af de store vandfald. Thomas os Cille smed skoene og gik på vandring på stenene op til selve vandfaldet og kravlede endda lidt op. Godt gået.



Jeg gik lidt på opdagelse i skovene lige omkring og der var heldigvis lidt lokale fugle jeg kunne skyde.

Da  de langt om længe kom tilbage tog vi afsted mod Merced, hvor vi skulle overnatte. Vi fandt et dejligt hotel og for første gang havde Hotels.com ikke haft styr på det. Men den må jeg tage med dem når jeg kommer hjem.

Vi tog i byen for at spise - men desværre blev Cille lidt sløj så hun spiste ikke sin mad (den er der så en hjemløs i SF der blev glad for). Sengetid og igen internet der ikke var for godt....... Der var over 40 grader da vi gik i seng. Det var der også om morgenen da vi tog afsted mod San Francisco.

Hertil ankom vi så kl ca 13. Ud af bilen til 15 grader. Skal love for, at det var en omvæltning der kunne mærkes - vi havde selvfølgelig set det på termometeret - men var alligevel lidt overrasket over, at folk havde alt det tøj på. Vi parkerede med stort besvær ved Haigt / Ashbury. Det er et område, hvor hippierne skulle have huseret. Men jeg tror det var for koldt for dem. Men det var nu alligevel et meget spændende område, men musikanter og rigtig mange butikker der handlede med genbrugstøj. Det var et område for de mennesker der ikke synes de almindelige gængse regler gælder. En helt egen tøjstil - med mange punkere - og alternativ er nok det mest rammende ord. Butikkerne bugnede med t-shirts og vandpiber. Udover de lokale var der mange turister, som lige som os, synes det var et område der måtte dyrkes.

 Vi sendte de unge afsted alene, mens vi måtte flytte bilen. Vi fandt en betalingsplads og gik tilbage langs Golden Gate Park. Et sted der er anbefalet i vores bog, som et besøg værd. Det vil jeg ikke på nogen måde anbefale. Det var ikke andet end hjemløse med store hunde der var i den park og jeg følte mig bestemt ikke tryg ved dem. Vi overværede da også et slagsmål mellem to af dem og det var ikke med puder..... Den ene blødte kraftigt ud af munden. TOSSER.


fandt et hyggeligt sted at spise vores mad. En pudsig oplevelse at se, hvor respektfuldt ejeren af spisestedet behandlede en hjemløs, der havde samlet penge nok til et stykke pizza. Mange havde nok sendt ham ud igen - men ejeren gav ham samme behandling, som alle andre gæster får.

Efter det besøg i området tog vi videre. Thomas naturligvis med en klud i posen. Klokken var nu ca 16 og på det tidspunkt er der heftig trafik i midten af San Francisco - men vi fandt da hotellet og fik et værelse. Det mindste på turen, men ligger dejlig centralt og med gratis parkering - hvilket kan koste helt op til 350 kr. pr døgn. Aftensmaden blev indtaget på en lille hyggelig Italiensk rest. De to unge gik i biffen og de gamle gik på Cafe og fik en kop kaffe inden turen gik i seng.

Vi har nu et par dage her  i byen og må se hvad vi får lyst til.

3 kommentarer:

  1. Hej Ole, godt du fik en fugl på kornet, men du har nok fået flere, dette er en Stellers jay,den er meget tam, nu du er i San Francisko området så kig efter husskaden der det er det eneste sted de har gult næb,men rart at se i nyder det.Fortsat god tur og ha det godt.
    Hilsen Preben

    SvarSlet
  2. Hej alle vi har lige læs og set billeder det er da utroligt hvad i ser og oplever håber Cecilie har det bedre ,jeg forstår der er handlet meget ? kan i nu få plads til det hjemad, det må være en stor temperatur forskel for jer efter det har været så varmt,men håber i også vil nyde de sidste dage hils og ha det godt allesammen KH mormor og mofar

    SvarSlet
  3. Hej alle fire! Tak for Alle de dejlige beskrivelser fra usa. Vi er jo på den måde også en lille tur i det store land. Ja det var jo ærgeligt at i ikke fik set bjørnen. Det er et meget lille sødt dyr, som er på billedet denne gang, og en flot farverig fugl, håber i kommer godt videre, og at cille er på toppen igen.Hilsen farmor.

    Søndag formiddag i Næstved: gråvejr og Can Fransiscotemperatur 16 0 celsius
    Allerførst tak til Gitte for invitationen, vi kommer og vi glæder os
    Vi synes at Oles billeder er vældig gode, værd at gemme på.
    Vi kan se at Cille og Thomas vælger de strenge ture der kræver en særlig indsats,MEN ved i nu hvad på bare tæer når man lige har fået 10 par nye sko.
    Vi opgiver så at bestille et bjørneskind af jer.
    Hoover Dam kan vi tænke var en stor oplevelse, selv på Google Eath er det meget interessant, meget gennemfotograferet.
    nu vil vi slutte for denne gang , vi håber at i også i den sidste uge må opleve en masse
    spændende ting.
    hilsen fra Farfar

    SvarSlet