San Diego

Den anden dag brugte vi på shopping igen igen.....  Vi kørte til Rodeo Drive. Amerikanerne kalder den selv verdens dyreste shoppinggade - men om det er sandt er der vel ingen der ved. Men skal love for, at det var mondænt..... Helt vildt. Den ene fantastiske butik ved siden at den anden. Og med vagter foran hver eneste - så man havde slet ikke lyst at gå indenfor. Men sjovt at se gaden og opleve de flotte butikker og biler der huserede der.

Vi fandt en cafe i en dejlig baggård og fik en kop kaffe. Selvom det var i den dyre gade,var det ikke særlig dyrt. Ca. 25 kr for en kop latte.

Derefter var det i bilen og retning direkte syd. Vi forsøgte flere gange at køre væk fra motorvejen for at tage ruten på Highway 1 - som er helt ude ved kysten. Men dels var der vildt mange mennesker ved kysten den dag og samtidig var der ca 300 meter mellem hvert lyskryds - så det droppede vi. Vi fik dog lidt frokost i en af de dejlige små byer der ligger som perlen på en snor langs standen.

Vi stoppede på det skønneste sted med udsigt direkte over stillehavet. Men som det er på disse steder var der lidt forskellige fugle - og DEM kan Cille bestemt ikke lide. End ikke de mindste af dem.

Vor GPS ledte os direkte til hotellet. Cille fik som forventet en lille lur på vejen. Hotellet ligger direkte på havnen og med udsigt mod vandet eller op imod byen. Vi har udsigt mod byen og de mange flotte højhuse. Lige i baghaven (sådan lyder det) kører de lokale tog. Og det har det med at holde hornet i bund hver gang de passerer en vej. Vi undrede os noget første gang - men nu har vi vænnet os til det.

Aftenen gik med en spadsertur på havnen. Cille og Thomas løb sig en tur inden vi mødtes for at spise lidt mad.

Modsætningernes dag.

I går skulle vi så se om vi kunne finde grænsen til Mexico. Det gik fint - det er bare at vende snuden på bilen direkte syd - så kommer det af sig selv. Der ved grænsen lå et dejligt outletcenter, som blev besøgt på kryds og tværs. Ole måtte gå flere gange med store poser til bilen for kunne købe mere. Dejligt sted og selvom priserne var lave blev der slidt lidt på kortet  :-)

Derefter tog vi til grænsen. En lang tur på ca 500 meter. Centret er meget baseret på indbyggere fra Mexico, der shopper varer der og havde medbragt store kufferter.

Vi parkerede bilen og med lidt hjælp fandt vi hullet vi skulle igennem for at komme til Mexico. Det var blot gennem en lille sluse og et indhegnet område så var vi i Mexico. Sikke en omvæltning det gav at gå den lille kilometer. Her kom vi fra det flotteste center til noget der minder om det modsatte. Gamle biler - slidte veje - alternative måder at føre elkabler - faldefærdige huse - fattigdom - og mange tusinde gadesælgere, som var meget interesseret i vores dollars. Vi fandt et lille sted og fik lidt mad. Selvom vi var klods op af den amerikanske grænse kunne tjenerne ikke forstå et eneste ord på engelsk. Men vi fik noget mad og drikke til helt andre priser end vi var vant til. Frokost for fire med drikkevarer til ca 100 kroner.......

Vi fortsatte op af Tijuanas hovedgade og det var en lang række af små boder der alle ville sælge næsten de samme varer. Blev lidt ensformigt - men også her fik vi handlet - men denne gang til priser der var BILLIGE. Men underligt nok stod sælgerne med et stort smil på læben da vi gik.......  Thomas havde en lille diskussion med en af dem da han kaldte Thomas latterlig at betale så mange penge for hans Converse sko.

På vej tilbage til grænsen kunne enkelte af sælgerne / restautørerne huske, at vi havde lovet at komme tilbage. Pinligt - vi må holde os til sandheden næste gang vi kommer her - hvis en sådan dag nogensinde kommer.

Så troede vi, at vi skulle i bilen og hurtigt tilbage til hotellet. På vejen grinede vi lidt af den meget lange bilkø der var mod USA - bare til Thomas så køen af fodgængere på vej til USA. Så stivnede smilene lidt. Det var en slange af mennesker der var på vej mod grænsekontrollen. Noget af en forskel. Vi kunne bare gå ind i Mexico - men skulle vise pas og have gennemlyst tasker for at komme den anden vej. Langs køen var der alskens former for underholdning af mexicanere der ville slå os for en mønt. Noget af det var så dårligt, at der skar i ørerne. Det er skræmmende at se små børn gå rundt med en tom kop og tigge penge. Thomas og Cille forsøgte også at tjene lidt penge, men ingen ville betale for, at de kravlede gennem et lille hegn.

Efter grænsekontrollen tog vi bilen hjem til hotellet og ret hurtigt efter måtte vi ud og spise. Thomas og Cille skulle lige i motionscentret og bøje noget jern.

Vi gik til det kendte Gaslight kvarter, som er centrum for restauranter og forlystelser. Skal love for der var gang i den. Amerikanerne går tilsyneladende meget tidligere i byen end man gør i DK. Vi fik noget dejligt mad og spadserede tilbage. Så var klokken blevet sengetid.

En dag som nok vil blive husket for de oplevelser vi havde i Mexico. Håber sandelig ikke hele det land ser sådan ud og fungerer sådan. Mens vi stod i køen kom der flere og ville bringe os forrest i køen for 5 penge, men den slags turde vi ikke - men det var tilsyneladende ikke noget politiet ville gøre noget ved da de stod lige ved siden af.

Det blev en lang afhandling - men lidt billeder kan ses her

http://www.fotobox.dk/album/935-f5e91db93e2a471fb4dabef694698a62

Byen i Mexico hedder Tijuana. Vi bor på Holiday Inn på havnen lige ved siden af USS Midway hangarskib.