Første dag i LA var fyldt med mange oplevelser og mange kilometer i benene.
Vi startede med at finde et hyggeligt sted at spise morgenmad. Typisk amerikansk med pandekager med sirup og røræg. Super godt og en dejlig måde at starte dagen på.
Derfra gik vi til Union Station for at prøve at finde ud af deres Metro system. Men det var INTET problem, for de er fantastiske flinke at hjælpe os. Thomas stod for underholdningen da han ikke nåede at komme med i toget. Så panikken bredte sig og Gitte var sikker på hun aldrig fik sin dreng at se igen. Men heldigvis åbnede døren igen og Ole stillede sig i døren til Thomas kom med. Han har lovet at komme med på resten af turen....
Vi kom til hollywood og det første der faldt i vores øjne var alle de stjerner der er i fortorvet. De kendte har fået hver sin med deres navn på. Men der er stadig tomme så der kan komme lidt flere. Hele byen er helt fyldt med folk der gerne vil sælge en rundtur i byen i en lille bus. Vi købte også en og kom afsted i en lille bud med en dame der bare vidste meget om byen og de kendte. Formålet med turen var at se byen og se nogle af de huse de kendte bor i. Vi så rigtig mange af husene og der er store forskelle på arkitekturen på deres huse. Enkelte var lukkede som fængsler mens andre viste huset frem. Men sikke et liv at skulle stå der som en abe i et bur og blive beskuet.
Efter den tur tog vi tilbage - dog lige efter et besøg i en meget stor skobutik - til Downtown. Vi besøgte et lille marked og gik mod hotellet. Fik lige lidt lækker mad og kl 20 sov de 3 andre. Hyggeligt!!!
Dagen i Hollywood var meget fed og en stor oplevelse for os alle. Især om eftermiddagen, da der kom lidt mere gang i byen var der hyggeligt. Her kom solen også frem. Vi kan for alvor mærke vi er kommet til en by med 10 mio indbyggere og den er bare stor - så stor det ikke er helt til at forstå.
Det er nu morgen og Jacob vil shoppe og shoppe. Sikke et liv!!!! Vi må dog nok først lige ned og have lidt morgenmad i den lille butik vi besøgte i går.
Her er billeder fra de første dage. Der er slet ikke lavet redigering - så kvaliteten er lidt bob bob.
Hej Ole og familie
SvarSletHyggeligt at høre fra
jer - og billederne - spændende at se - men glæder mig nu alligevel til at se dem du tager når du kommer ud in the outback, or is it wildernes i USA?
Fik du forresten dit nye objektiv med Ole?
Jeg har fundet et spændende sted i Sverige, det tager kun godt 2 timer fra Næstved,så jeg tror Benjamin og jeg tager derop i ferien, hvis de lover godt vejr, der er chance for havørn, fiskeørn, kongeørn og selvfølgelig rød glente
Hilsen
Svensd
Hej alle fire
SvarSletDet er interesant at følge jer på så" tæt hold"
Hotellet OMNI kan jeg ikke finde på Google Earth men jeg har været i Hollywood og se på hus,det er nogle enorme steder i hver sin park,og svømmepøle som en mindre fjord.
Vi kan jo se på billedet at Gitte har truffet nogen vi kender
Vi kan forestille os Gittes reaktion da Thomas var ved at spille Palle alene i verden.
Nu glæder vi os til næste rapport fra jer
gerne med en stedangivelse, så vi kan finde den
på Google
Vi har fået adgang til lejligheden, så nu går vi i gang.
Hilsen fra Næstved.
Farmor og Farfar
Hej alle fire
SvarSletendnu en dejlig oplevelse med alle de billeder vi lige har set,men jeg forstår godt at Gitte blev ude af sig selv med hensyn til Thomas,det er spændende hvor meget Jacob for købt og hvad med Gitte og nye sko.vi følger det meget nøje ,ha det godt og pas godt på jer selv
Mange kærlige hilsner fra
Mormor og Morfar
Hej alle.
SvarSletSvend: Jo jeg tog det nye objektiv med og håber at få brug for det. Synes nu ellers dem jeg lagde på er gode, men jo ikke den flotte natur, som der ikke er meget af her i LA.
Far: Hotellet ligger i olive street og du må kunne finde det - det kan man i hvert fald på google map. Held og lykke og god arbejdslyst i den nye lejlighed.
Annie: Du kan være helt rolig. De får shoppet alt det der kan lade sig gøre og selvfølgelig har Gitte købt nye sko...... Dejligt Ronaldo har det godt.
ole