Vores rejse til USA

Herunder findes dagbog fra vores tur i 2010 og den vil fortsætte her i 2012. Det er vores håb, at lige så mange læser den denne gang.

Håber mange vil lægge en lille kommentar da det er super. Opret som anonym og skriv de kryptiske bogstaver.


onsdag den 14. juli 2010

Jeg beklager

Der kom intet på bloggen i går - men vi havde desværre ikke adgang til nettet.

Efter den fantastiske oplevelse ved grand canyon bød næste dag på tur til Zion Park. Vi kørte gennem en del af Grand Canyon på vejen og fik lige taget et par ekstra billeder og fik printet det fantastiske syn en ekstra gang på hornhinden.

På vejen til Zion var vi blevet anbefalet at stoppe ved et handelssted hvor de lokale indianere solgte deres kvalitetsvarer til fornuftige priser. Efter min mening var det mest varer der mindede om varer made in china. Men der var da enkelte ting imellem der var originale. Eks sad der en ældre dame og vævede på et tæppe og når man ser hvor lang tid det tager er det pludseligt mere forståligt, at det skal være så dyrt.

Turen gik gennem ørkenen og var ualmindelig trist og kedelig og der var mega varmt. Vi gjorde holdt ved et dejligt sted på vejen og spiste frokost og det var lækkert.

For at komme frem til hotel Majestic View Lodge skulle vi gennem en dal af parken og det var på veje der var under rep. Grusomt og jeg glad for at vi ikke kom en dag hvor der var rigtigt travlt. Jeg er også glad for, at vores bil ikke er en åben bil. For de må have rødt støv overalt.

Her i parken kan man for alvor forstå, at denne del af USA kaldes det røde land. Bjergene og grus og meget andet er bare den flotteste røde farve.

Vel ankommet til hotellet skulle de tre straks i poolen, mens jeg klarede alle de praktiske ting. Vi havde booket et bord i hotellets restaurant og fik noget dejligt mad. Eter maden tog de to gamle lige ind til den lokale by - men kom hurtigt hjem igen - og snart sov Gitte. Vi havde mega varme i Zion og natten var ingen undtagelse - men med stemmerne 3 imod en blev aircon slukket for den nat. Det blev en meget varm nat - men alle fik sovet en del. Jeg var meget tidlig oppe og sad udenfor og nød morgenen.

Morgenmad blev indtaget i den lille by og selvom den frække kok havde kommet smør på thomas brød så tror jeg alle blev mætte.

Derefter tog vi en bus ind i det ukendte i Zion Park. Det er en park der ligger mellem 2 ørkener og den byder på lodrette klipper i de smukkeste farver. I bunden løber en flod, som er med til at
gøre dalen til noget af det mest frodige og smukke. Vi tog bussen ind til bunden og gik en tur langs åen længere op og tilbage igen. Retur til busstopsted lige før - Thomas og jeg havde hørt at der i dag var set "goldenagle" - og "Turkey Vulture" og det var klart fugle vi gerne ville have lidt foto af og bare se. Vi så vist alene gribben - men der var til gengæl temmelig mange af dem - 10-12 stykker. Ved det stoppested var der ingen afmærket rute man kunne gå. Men Jacob fandt en vej helt ned til floden, hvor de to tosser naturligvis skulle bade. De startede med blot at soppe lidt men sluttede med at ligge i det kolde vand. Gitte soppede kun, mens solen skinnede på os alle og temperatur viste ca 110 grader Fahrenheit som svarer til 42 grader i dk. Vandet var ca 15 grader varmt.

Mens de var i vandet fik vi lidt skud til gribben med kameraet.

Zion er en meget speciel og fantastisk smuk oplevelse. En frodig dal med en flod i bunden og de smukkeste klipper i de flotteste farver lodret op uanset hvor man kigger hen. Men internettet virkede ikke så der kom ikk nyt herfra i går. Parken en bestemt et besøg værd. Vi spiste vores frokost ved Zion Lodge som ligger inde i selve parken. Kort efter frokosten gik turen imod næste mål.

På denne del af turen syntes gitte for første gang, at det trak lidt fra aircon. Hun har ellers kørt med max og er blevet lidt forkølet. Turen gik gennem ørken hele vejen og der var varmt udenfor.

Vi satte næse mod Las Vegas. Jeg var lidt nervøs om vi nu kunne finde vej og komme frem for trafik da vi efter planen landede i Vegas kl 15-16. Uha det er en stor by med 1.6 mio indbyggere - men vi kom frem uden nogle problemer og fandt nemt vort hotel som hedder Planet Holywood. Kors det stort. Vi bor på 37. etage med udsigt over den del af byen, som vender imod lufthavnen.

Efter vi lige havde klaret lidt småting trak vi i vandresko og måtte ud på The Strip, som Vegas Boulevard kaldes. Ligesom Grand Canyon ikke kunne beskrives kan dette heller ikke, selvom det er på en total anden måde og alt er menneskeskabt. Men det helt vildt så stort og flot det er. Håber billeder er OK og viser lidt.

Vi spiste mad og pludselig var det blevet mørkt. Kors med lys. Det er ganske utroligt og vildt, men en kæmpe oplevelse, at se det og være der. Der er mange mennesker på gaden, som alle går og ser på dette skue, som er fantastisk.

Omkring kl 22 var vi tilbage på hotellet og det var sengetid. I morgen skal vi igen udforske Las Vegas og tror ikke vi når i seng til kl 22 da der er nogle ting Thomas har læst om, som vi skal opleve.

Billeder følger når jeg vågner. Kl er nu 23.30 og jeg er træt.

Bemærk at der er to nye albums på www.fotoalbum.eu/naestved - usa 5 og usa 6

6 kommentarer:

  1. Hej Ole
    Venter i spænding på fotos :o)
    Svend

    SvarSlet
  2. ja ja - men kl er morgen her og det tager mega lang tid med de forbindelser de har her - men kig nu.....

    SvarSlet
  3. Hej Ole
    Morgen og morgen? kl. 18 minus 8 timer = kl 10 - er du ved at være blevet gammel:o)
    Nåh spøg til side
    En række fantastiske skud du har uploaded, Fra Las Vegas syntes jeg absolut bedst om aftenbillederne, de giver indtryk af en speciel stemning.
    Billederne fra Zion (formoder jeg) er bare mums, søde jordegern, flot natur, skarpt skud af hjorten, fuglene syntes jeg mangler noget skarphed, og så er der et, der er skudt mod en meget blå himmel, der danner sig nogle ringe rundt om motivet på min skærm, hvorfor? eller er det kun på min skærm det ser sådan ud?
    Og et sidste spørgsmål: hvad er det for en dyt i kører rund i ????????
    Benjamin har lige ringet, han har været til ørneshow i nærheden af skagen, og har skudt 500 billeder til kongeørn, havørn, kondor (siger han) og div. falke, det havde været en meget stor oplevelse giver han indtryk af - bliver spændende at se hans billeder.

    Fortsat god tur og hils den andre 3
    Svend

    SvarSlet
  4. Hej alle fire
    Igen en lille hilsen herfra det har været meget varmt så Ronaldo har holdt sig i skyggen. Rasmus har været her en tur og gået med ham flere gange det nyder han, er lige kørt hjem da Peer kommer hjem iaften.
    Men ellers alt vel som tante T skrev igår hun havde lavet lidt mad til os da vi kom fra Aarhus.
    Men sikkent en masse oplevelser der igen er ,vi nyder meget billederne hver dag så vi følger lidt med,men det må være frygteligt varmt når i bevæger jer rundt, det tænker vi meget på,vi vil forsætte ønske alt godt for jer alle fire med det i skal nå imorgen.
    mange kærlige hilsner fra mormor og morfar

    SvarSlet
  5. der er nu 9 timers forskel kloge!!!!! :-)

    Enkelte af fuglefoto er nu skarpe nok. Det hvor den sidder i toppen af fyrrebusken er et fint foto. Men det foto med den blå fugl er ikke godt - men ville bare vise vi faktisk ser fugle.

    Jeg har som skrevet INTET gjort ved billeder - men tror der er enkelte OK billeder af Turkey Volture, som fuglen heddder. Det er en grib med rødt hoved.

    Meget enig med foto om aftenen her fra Vegas er helt specielt og kan love dig her er en fed stemning - helt ubeskrivelig og ikke noget jeg ville vælge om hvis vi gjorde turen om. Tværtom...

    Spændende med benja billeder. Har set lidt efter butikker med pentax - men har ikke rigtig fundet noget endnu......

    SvarSlet
  6. Okay, hr. lærer - godt ord igen :o) troede kun der var 8 timers forskel.
    Bliver spændende at se om du finder noget Pentax, syntes forresten at Blog og fotoalbum supplerer hinanden godt - glæder mig hver morgen til at se om du er kommet så tidligt op at du både blogger og uploader billeder ;O)
    Hils din kære familie
    Svend

    Ps noget nyt om bilen

    SvarSlet